Johan Thomas Lundbyes dagbøger
4. jun. 1846
|i en Caffé i| Pisa 4 Juny 46.
Jeg kom hertil imorges Kl 6¾, gik strax i Domkirken, derfra til Baptisteriet, hvis Arikitectur meget behagede mig. Midt paa Gulvet i en gammel Daab, paa en egen Maade inddelt i flere Kar staaer en Johannes den Døber: Bronze af Baccio Bandinelli. Mange smukke Collonner. Senere var jeg i Campo Santoen:
- Thorwaldsen: Monument over Andrea Vacca.
- Mich Angelo: hans egen Byste i Relief omgiven af Ornamenter.
- Giov. Pisano: to Candelabrer. Desuden mange antike Sculptursager.
- Giotto: flere Billeder rent ødelagte.
- Andrea Orgagna: Dødens Triumf og Dommedag. Et Billed af hans Broder: jeg troer Dantes Helvede.
- Buffalmaccho og Pietro Laureati Sieneser.
- Benozzo Gozzoli: en stor Mængde Billeder (Noahs, Josephs Historie osv.) –
Senere var jeg i Santa Maria della Spina:
- Nino Pisano: en deilig Madonna med Bambino paa venstre Arm og en •45• Rose i høire Haand, som dog var brudt af nu. Tilhøire en deilig Sanct Peter og til venstre en Johannes den Døber. Desuden alle Figurer paa den ene Gavl udvendig.
- Nicola Pisano: en smuk Madonna med diende Bambin. Og Figurer paa den anden Gavl ved Fontanen.
- Giov: Pisano: Christus og Apostlene paa Siden af Kirken ud til Gaden.
- Leonardo Pisano: Crusifix i Træ (c: 1400).
- Sodoma: Billed i Oliefarver: Madonna med Barnet og adskillige Helgene.
Denne nydelige lille bitte Kirke er fuldendt omtrent 1462.
Livorno, samme Aften.
Nu er Reisens Behageligheder begyndt her i dette nederdrægtige, tyvagtige Røverhul. Jeg er færdig ved at brække mig, naar jeg tænker paa den forestaaende Reise, men den skal snart faa Ende. – Consul Dalgas, for hvis Skyld jeg meest tog hertil, har jeg da ikke kunnet træffe, saa det blev en i alle Maader ækel Eftermiddag. –
Fakta
PDF4. jun. 1846
Dagbog G, side 44-45
Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS19998
Bjarne Jørnæs (red.): Johan Thomas Lundbye. Rejsedagbøger 1845-1846, Statens Museum for Kunst 1976, s. 223-224; Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 438
Maleriet af Giovanni Antonio Bazzi, kaldet Sodoma (1477-1549) er nu i Museo Nazionale i Pisa.
Christian August Dalgas (1789-1863), dansk konsul i Livorno og onkel til Lundbyes malerkammerat, Carlo Dalgas.