7. jul. 1846

Haarlem 7 July
Det er til at blive reent tummelumsk over, nu kunde jeg heller ikke komme i Musæet her før d 17. – Jeg reiser strax herfra.

Amsterdam samme Dag.
Stadt Elberfeld.
Uden at see andet, end Louis Napoleons Palais (Pavillon) med en Deel nye Billeder (see Cataloget) forlod jeg Haarlem, vist til stor Glæde for den ækle Vertinde, som næsten jog mig bort. Dette er altsaa det sidste Vers af Reisen, som nu begynder. Det lader til at være en vældig By, uendelige Rader af Huse langs Canalerne har jeg seet, o jeg arme Menneske! inden jeg faaer det pløiet, kunde jeg nøies med Musæet, jeg veed forud: at kun det og et Par Samlinger vil gjøre mig Glæde; men her maa man vel ikke komme uden at see paa Skibsværfter og Dokker o s v af Ting jeg ikke forstaaer eller har Glæde af – slaa dig til Taals, snart kan du i Hjemmet begrave dig mellem Qvæget og dine Bøger, du skal aldrig reise mere, ja Gud give det! men om det bliver bragt for mig nogensinde igjen, da maa jeg atter løbe fra Alt og i denne rastløse Omflakken søge, ikke Fred, men andre Veie for Tankerne, og dog! er jeg paa denne Reise blevet lykkeligere? jeg har maaskee vundet som Kunstner, men iøvrigt er Alt saa uforandret, at det – – –