23. apr. 1845

23 April. Onsdag
Drøm og Ønske
Vaagen og i Søvne – altid Drømme. O lad mig drømme – hvad er Drømme Andet end Ønsker, og Ønsker Andet end Tilsagn om, hvad der skal komme. Staaer ikke selve Reisen endnu stedse for mig som en Drøm, og dens Opfyldelse nærmer sig dog stærkt. Saaledes vil ogsaa Qvinden komme engang, [overstreget: hende] hun, jeg længes efter. Men Kunsten først, som Krebs skriver. Kunsten er en jalous Elskerinde, hvem jeg maa offre min første Kjærlighed. Ud! Ud i Verden med den blanke Hjertetavle! Engang skal der skrives et Navn paa den, som aldrig skal forhviskes. Lee I Piger, naar den Fattige gaaer ombord, ikke Een af Jer skal have Taarer i Øinene, men Een af Jer skal dog engang hvile ved mit Bryst. Jeg skal see ned paa det yndige Hoved og henrykt betragte det blanke, bløde Haar, og et Blik af hendes Øie skal bringe mig til at glemme, at jeg i mange Aar har længtes efter, hvad Andre saa let erhvervede. Og det forpiinte Bryst skal hæves og ikke mere føle den bittre Sammenpressen af Hjertet. Men rolig og stille skal min Glæde være, Ungdomsfriskheden er for bestandig knækket, min Pige maa have været lidet ulykkelig, som jeg selv – den første, yndige Ungdom er ikke for mig, den tilhøre Lykkeligere! Den Tilsidesatte, der netop har smagt Verdens Bitterhed, hende er det, der passer for mig.