6. nov. 1847

Løverdag 6 November 47. Aften
Jeg har meldt mig til Altergang imorgen. Saa lad mig da i Alvor samle mine Tanker og fæste Blikket i sand Fortrydelse paa det Onde, jeg begik, ikke af Frygt for Straffen – ikke i Haab om Lønnen, jeg kunde faae, om jeg fik Evne til at bekæmpe det herefter. Lad mig, som Kierkegaard saa deiligt siger: lad mig, o Herre! ville Eet i Sandhed, det Gode! og derved stræbe efter Hjertets Reenhed! Og naar jeg da imorgen forlader Kirken, lad det da være med den Tanke: jeg har min Opgave: at ville Eet i Sandhed! lad hvert mit Ord, mit hele Væsen være som dens, der veed det uden Bitterhed, at han staaer ene, skal udvikle, hvad der lever i ham, skal kunne leve med Glæde, selvom de Kjæreste berøvedes ham, – thi han har Opgaven i sit eget Indre: at ville det Gode i Sandhed! Lad mig gaa styrket fra Dit Bord, o Herre! styrket til den gode Strid, styrket til min jordiske Gjerning. Lad mig, tilfreds med min Lod, forvente, at Du ved Din Naade, vil lade mig voxe i Troen, i Villien til at gjøre det Gode – lad ingen ydre Tilfældighed vedstaa eller forstyrre mig, saa jeg taber Fatningen, lad mig gaa rolig og mild i enhver Strid mod Verden, og, mod de værste: i mit eget Indre. Ja, Herre! skjænk mig Din Naade og Lykke og Velsignelse til denne hellige Handling!