Menu

Johan Thomas Lundbyes dagbøger

30. Apr. 1844

30 April
Hvad Betydning har det Øieblikkelige i Kunsten? I Landskabet er det rart at see det flygtige Solskin, en overgaaende Stemning fastholdt og netop noget af det, jeg synes giver Landskabet sin Poesi. Skulde det ikke være ligedan med Figurer og Dyr? – Og dog støder det mig |tit| at see et Spring eller hurtigt Løb frem- •97• stillet. Dog, det kan vist gjøres, og Grunden, hvorfor jeg endnu ikke har indladt mig derpaa, er den: at jeg maa paa det Nøieste kjende Dyrets Form og hele Skabning, inden jeg vover at gribe det i Flugten. Tillige maa der dog altid være en vis Ro i det Kunstværk, der skal give nogen sand og varig Nydelse.

Fakta

PDF
30. Apr. 1844
Dagbog B, side 96-97

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS14024

Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 218