Johan Thomas Lundbyes dagbøger
10. Jul. 1845
Beaucaire
Thorsdag 10 July 45.
Fra 11-2 sov jeg i mine Klæder, da gik jeg ombord paa Dampskibet, som ankom hertil Kl: 5, men en saadan Rædsel er paakommet mig, at jeg flyver afsted forbi deilige Steder. Det sydlige Frankrig er tilvisse yndigt og Rhonen er deilig at passere. Mange Ruiner paa de lave, milde Bjerge, som tit overgaae Ruinerne paa Rhinen. Navnene paa dem veed jeg ikke; kun hørte jeg, at den, der ligger ligeover for Valence paa en vild, isoleret Klippe, hedder Crusole, og er, troer jeg, tidligere brugt som Statsfængsel. I Valence er en Artilleriskole, og her var Napoleon som Lieutenant. Avignon passerede jeg, og saa en passant den gamle pavelige Borg, der nu er Caserne, saa vidt jeg veed. Jeg gaaer herfra med en Diligence Kl 7 til Ma[r]seille, hvor jeg skal være Kl: 7 imorgen tidlig.
•67•
Udgivter paa Veien Lyon – Beaucaire.
Dampskibsbillet – – – – – 17 Fr
Kaffe Kl: 5 imorges – – – – 10 Sous
Beufsteg og Viin Kl 11, samt Drikkepeng 1 – 17 –
For de første friske Figen, jeg har seet,
samt Pærer og Aprikoser i Avignon – 6 –
Middag her i Hotel du midi, hvor jeg atter spiiste Figen, samt friske Mandler, der længe gjorde mig det broget, idet jeg gnavede paa Skallen og smed Kjærnen bort; jeg havde aldrig seet dem før i grøn Uniform. – – – 2 – 10 –
Drikkepenge til den italienske garçon – 10 –
Tøitransport (Tarif?) – – 1 – –
Dilligencebillet til Marseille – 10 – –
Har jeg ikke Grund til at ængstes, og dog er det skammeligt at springe Arles over. Her ved Byen ligger en prægtig Ruin og jeg faaer den ikke at see. – Apropos: Hængebroen i Freiburg forbausede mig; her er saadan en Mængde over Rhonen, at det ikke længere er Nyt. –
Fakta
PDF10. Jul. 1845
Dagbog F, side 66-67
Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS19997
Bjarne Jørnæs (red.): Johan Thomas Lundbye. Rejsedagbøger 1845-1846, Statens Museum for Kunst 1976, s. 111-112; Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 355