Menu

Johan Thomas Lundbyes dagbøger

6. Feb. 1843

6 Febr
O, jeg forsynder mig haardt ved at sige at jeg er ulykkelig, naar det kun er min egen Skyld, at jeg ikke har det godt. Et Aar er snart klaget bort, det er for lang Tid at anvende paa denne Maade; men maaskee vil mit store Maleri, der vil være færdigt om ikke lang Tid dog give mig nogen Glæde, om det maa interessere dem, hvis Dom jeg agter – Publikum kan det saalidt behage som mine tidligere. – Iaftes var jeg hos General Lützaws; hen paa Aftenen kom Major Meza; da han kom ind i den Stue, hvor hans Kone, Frøkenerne Löwmann, Læssøe og jeg sad i Samtale med hverandre hilste vi paa ham, hvorpaa han igjen gik tilbage. Idag fortalte Frøken Lützou mig at han havde spurgt om den fremmede Herre var Maleren Lundbye? og •132• da han fik ”Ja” til Svar havde har sagt: nu kan jeg begribe, at han maler store Malerier, han seer saa gigantisk ud! – Den snurrige Mand, han seer rigtignok intet mindre end gigantisk ud, men jeg troede heller ikke det kunde siges om mig; klodset havde været et bedre Udtryk om mig, der aldrig kan blive denne blytunge Forlegenhed qvit – men gigantisk! min kjære Major! De skulde vide hvilken Pjalt det er, De dømte saaledes, og hvilke Fødselsveer dette store Billedes Skabelse har forvoldt mig. Det skulde glæde mig om det ikke var synligt, at jeg var saa ussel; men jeg tør ikke tro det – man har kikket mig i Kortet; men bie lidt, I! som kaldte mig en Kjællingepræst, jeg skal maaskee engang reise mig i min Styrke og vise jer hvilke Kræfter, der er i mig:
Af evig Ild opflammet skal jeg sjunge,
Og tusind henrykt’ lytte til mit Qvad!
Min Røst igjennem Tiderne skal runge
Paa Fjeld, i Dal, ufødte Slægters Lyst!

Steen Blicher! jeg forstaaer Dig, naar Du taler saa – Jorden skal kun være en Boldt for os, til Stjernerne skal den hæves ved vor Kraft, og Stjernerne ville vi neddrage til Jordens Fryd. Intet er for Meget! for vor Tanke – Virkeligheden vil nok slaae af! – Det er snurrigt – saa glad kan jeg blive fordi Major Meza har gjort Nar af mig; men i Eet er jeg dog hans Lige: jeg er ligesaa forfængelig som han, om end paa en anden Maade.

  1. Generalmajor Adam Tobias Lützow (1775-1844) boede i Tøjhusgade. Lundbye havde kontakt til familien gennem datteren, landskabsmaler Eleonore Christine Lützow (1817-1890).

  2. Major, senere general Christian Julius de Meza (1792-1865) er i dag mest berømt for sin rolle som hærens øverstkommanderende i krigen i 1864, hvor han til sidst afsattes af krigsministeren, Lundbyes bror Carl.

  3. Elisabeth Birgitte de Meza, f. Tscherning (1793-1861) var datter af general A.T. Lützows ældre søster og søster til Eleonore Christine Lützows senere mand, krigsminister Tscherning.

  4. Blomstermalerne Frederikke (1801-1885) og Christine Løvmand (1803-1872) var døtre af en af general A.T. Lützows yngre søstre. Christine Løvmand havde undervist Eleonore Christine Lützow i maleri.

  5. Malerkammeraten Thorald Læssøe (1816-1878).

  6. Eleonore Christine Lützow (1817-1890), landskabsmaler, tilhørte kredsen omkring Lundbye og P.C. Skovgaard. I 1845 gift med sin fætter, kaptajn, senere oberst og krigsminister Anton Frederik Tscherning (1795-1874).

  7. Citat fra Steen Steensen Blichers ”Mit første Digt”.

Fakta

PDF
6. Feb. 1843
Dagbog A, side 131-132

Det kgl. Bibliotek NKS 4201, I, 4°

Mogens Lebech (red.): Et Aar af mit Liv, København 1967, s. 143-144; Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 152