16. Oct. 1842

16 Oct
Idag stod jeg op Kl: 9 og gabede og gider neppe levet Dagen igjennem, at jeg igjen kan komme til at sove. Saadanne bliver jeg tilmode af Dovenskab, ellers kjender jeg, Gud være lovet! aldrig til Kjedsomhed. Er jeg doven eller flittig? – flittig og livlig i 8-14 Dage og saa igjen doven, vranten, muggen og mut i 3 Uger, indtil Samvittigheden driver mig til at bestille noget, hvorved mit Sind vinder saa uendelig. Jeg kan male sommetider i en næsten utrolig Fart, og til andre Tider ikke komme af Stedet – er jeg flittig eller doven? senere sam[m]e Dag. •79• En Maler kan ikke være flittig paa den Maade, Haandværkeren kan være det; hans Flid kan kun vise sig derved om han er ret productiv, med en ret vedholden[de], pinende Hesteflid udretter han intet, tvertimod, hans bedste Arbeider fremkomme, naar han er oplagt til ret at glæde sig ved de Skjønheder hans Hænder formaae at fremlokke uden hans egen Fortjeneste. Naar denne Glæde er tilstede vil den anspore ham til stedse bedre og bedre at fremstille, hvad der staaer for hans indre Øie, og saaledes faaer vi hans bedste Arbeider frem, uden Anstrængelse. Dette maa vel enhver Kunstner i høiere eller ringere Grad have følt, og jeg er derfor ikke selvkjærlig, naar jeg hele Timer kan sidde og glæde mig over mine egne Tegninger og Studier, sjældnere over mine udførte Sager, og i hvert Tilfælde kun over de Ting der under min Haand ere fremstaaede med en saadan Lethed, at jeg virkelig reent glemmer den techniske Vanskelighed ved deres Tilblivelse. Saadanne Sager ere de eneste jeg troer har nogen ringe Fortjeneste, af hvad jeg har gjort, men denne Fortjeneste er jeg langt fra at tilregne mig selv. Jeg troer virkelig at deri ligger det guddommelige, at Billedet fremstaaer ved os med en Lethed, som vi ikke selv kunne forklare. Hvor ganske anderledes forholder det sig ikke med mine egne Skabninger, f: Ex: mit store Kitnæs, og dog maa denne Lethed komme, om Arbeidet nogensinde skal faae Værd. De tidligste Stykker havde maaskee noget deraf; men de vare igjen saa ganske raae, og raat maa intet Kunstværk være, man maa ikke føle at det Kjønne deri er tilfældigt. –