Johan Thomas Lundbyes dagbøger
3. Jul. 1845
Thorsdag 3 July. hotel zur Jungfrau
Interlachen. –
Jeg har med stor Glæde gjort en mere udført Tegning af Jomfruen med Vandfarve. Paa hver Dagstid er den deilig. Imorges de deilige store Skygge og Lysmasser over Sneen – nu er Solen saa høit, at Sneen er næsten uden Skygger, en uhyre, blændende Flade, hvori Steenen danner hist og her mørke Pletter. Og i Aftes, da den var ganske rød af den nedgaaende Sol – sandelig, jeg veed ikke, hvilket der klæder hende bedst; dog troer jeg: den yndige Rødme fra i Aftes. –
I Eftermiddag gaaer jeg herfra med Dampskibet til Thun. – Nu er det kun een Ting, jeg endnu ret gjerne havde seet, og det er Staubbach; men jeg tør paa ingen Maade forhale Opholdet i Schweitz længere; det koster altfor uhyre. –
6 Franc. i Hotel zur Jungfrau. Thee, Jordbær, Kaffe, table d'hotes, Logis.
•43•
for en Vogn ud til Dampskibet 1 Franc
Drikkepenge – 2 Batz.
Dampskib paa Thunersø – 2 Francs.
Vogn fra Thun til Bern – 1 Fr 5½ Batz.
Mælk, Brød og Vand underveis – 1½ Batz.
Tøitransport i Bern – 1 Btz.
til
hotel Distelzwang om Aftenen.
I Interlachen traf jeg to Malere, men hørte ikke deres Navne; den ene var en ældre Herre, den anden, troer jeg, fra Berlin. Saa har jeg taget Afskeed med Alperne, der viiste sig glimrende for mig paa Veien hertil i Aftensolen; men den deiligt glødende Rødme, som Sneen faaer, naar Dale og lavere Bjerge alt ere i Skumring, varer desværre kun saa kort. – Jeg er jo beordret til at lægge Mærke til Damerne, og maa derfor bemærke: at jeg i Interlachen og Omegn, som ogsaa her alt har seet en Mængde deilige Qvindegestalter i den smukke Bernerdragt, store og fyldige – havde de kun ikke Stivelse i deres hvide Ærmer, hvor vilde de da være indtagende. Jeg •44• har atter faaet Reiseselskab: en ung Landmand fra Pommern, Egnen ved Stettin; han sukker efter Hjemmet, og hans Skildringer af Naturen der ere som om det var Danmark, han beskrev. Hans Navn er: Lobedan.
– – Det er sandt: paa Dampskibet saae jeg en sjælden deilig Hund, den største, jeg har seet; Krydset var høiere end et Bord af sædvanlig Størrelse. Den var en indfødt Schweitzer og saae ud som en Bjørn. I Leukerbad saae jeg een af St Bernhardsracen med kløftet Næse, stribet paa tværs, gul og sort. – Mageløse Køer.
11 Francs. – Diligence til Vevay.
5 Batzen – for et stykke Terra Siena brulé.
3 Batzen – for Vadsk.
4 Francs 15 Sous i Hotel Distelzwang.
3½ Batz for 1 [marktegn] Kirsebær, Vand og Sukker i Freiburg
1 Franc for Fesperkost i Brulle
Fakta
PDF3. Jul. 1845
Dagbog F, side 42-44
Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS19997
Bjarne Jørnæs (red.): Johan Thomas Lundbye. Rejsedagbøger 1845-1846, Statens Museum for Kunst 1976, s. 93-97; Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 338-340
Den Kgl. Kobberstiksamling, KKSgb67.