29. May. 1846

27 eller 29 May? Florenz.
til det kongelige Academi for de skjønne Kunster i Kjøbenhavn. –
Det Kongl Acdmis ærede Skrivelse af 16 April 46 har først truffet mig her 27 May efter at jeg, ved Directeurens, Hr Etatsraad Kocks Godhed, ved Hr Justitsraad Møller var underrettet tidligere om sammes Indhold, hvoraf jeg vover at drage den Slutning: at mit tidligere hjemsendte Billed maa have vundet de Kngl Acadmis Bifald. Ønskende at det samme maatte vorde et lille Billed til Deel, som jeg her under et Ophold af to Maaneder har udført, fremsender jeg det hermed, kun med det Tilføiende: at uagtet jeg har savnet Assistance dertil af de nødvendige Studier, hvad vistnok maa føles •38• saa er det dog maaske malet med endnu større Kjærlighed end det romerske, som det ogsaa var en Trang til atter at male, der fremkaldte det imod den Plan jeg alt tidligere har meddeelt som den, jeg havde [overstreget: fattet] lagt for min Reise. Foruden dette Billed tager jeg mig tillige den Frihed at sende to Skizzebøger, hvis Indhold kunne vidne, at jeg har ladet det være mig magtpaaliggende under mit Ophold i Italien at betragte baade Folkelivet og Kunstsagerne ret nøie, og troer deraf at have lært Meget som vil virke gavnligt paa min senere Virksomhed. Det var dog kun de Sager herfra Florenz, jeg fandt Lejlighed til at tegne efter Originalerne; det Øvrige er næsten Alt Ting jeg ved gjentagen Betragtning har indpræntet mig, saa jeg kunde gjøre disse smaae Mindeblade efter Hukommelse. Større Tegninger og Studier ere alt afsendte directe til Kjøbenhavn fra Rom. – Jeg fandt Florenz rigere paa Kunstværker, navnligt Malerier, end jeg havde forestillet mig, og det •39• har saaledes været mig en stor og lærerig Nydelse alvorligt at gjennemgaa og betragte de tre store rige Samlinger, her findes, foruden de høist interessante Mindesmærker, som Kirkerne og Klostrene gjemme, saavel af Architectur, som Sculptur og Maleri. Jeg troer, det er mere, end en personlig Interesse hos mig selv for de tidligste Blomster i den mærkelige Udvikling, som Toscana var Skueplads for, der har gjort mig |Opholdet i| Florenz saa kjært – jeg troer, at i disse første Skud, mens Kunstnerne endnu kæmpe med techniske Vanskeligheder, Kjendskab til det menneskelige Legem og alle øvrige Gjenstande de behøve, da viser der sig netop saameget Lærerigt ogsaa for Kunstnere af andre Fag, at det fortjener den største Opmærksomhed; og jeg vil som Dyremaler tilføie: at jeg har havt stor Glæde af at see den sunde, rigtige Opfatning af Dyr, tit i de vanskeligste Stillinger i de gamle Florentineres Fremstillinger ved Siden af Mangler og Ubehjælpsomhed. – Og saaledes, langtfra at betragte mig som færdig med, hvad der var næsten uoverkommeligt for •40• Kunstner, der selv maa producere, troer jeg dog at have i 10 paa 11te Maaned i Italien modtaget saa dybe Indtryk, at de ville vare og holde dem for en stor Deel friske for min Levetid – og jeg forlader da Florenz om en Ugestid for at gaae over Mailand, ned ad Rhinen til Belgien og Holland, der vil byde mig uendelig Meget, ogsaa i mit specielle Fag.
Inderlig længselsfuld efter at vide, hvorledes det Kngl. Acdmi maatte være tilfreds med mit lille Billed, slutter jeg disse Linier.

allerunderdanigst
ITL. [monogram]

samme Dags Aften.
Jeg gik hen i San Lorenzo og glædede mig over den simple og dog saa stolte Plet paa Gulvet:
her hviler efter Folkets Bestemmelse
Cosmus Medicis, [overstreget: Folkets] |Fædrelandets| Fader
|pater patriae.|

Senere hen i Santa Maria Novella, hvor jeg længe dvælede i Kapellet bag Høialte- •41• ret, der sad jeg i en af Munkestolene og drømte: hvorlunde han, den Vældige, der kaldte Maria Novella ”sin Brud” her havde dvælet mangen Gang i Betragtning af sin herlige Lærers Værker.
Disse mageløse Frescer er vanskelige at see, da de pragtfulde Glasmalerier paa Vinduerne tage en Deel af Lyset, og de desuden er for en Deel meget høit Oppe. Dog de 4 nederste nyder man ret godt og de ere forbausende ved deres Sandhed, Ro og Naturlighed. Af Fremstillingerne kunde jeg kun slutte mig til [overstreget: Johannes d. Døbers] |Maries| Fødsel |paa den anden Side høiere| – og derover Trolovelsen. Ligeoverfor det første paa den modsatte Væg med Lys fra venstre Besøgelsen, og det er mig næsten det kjæreste, det mageløse Udtryk! |senere har jeg faaet Betydningen af alle Fremstillinger og seet dem ret godt.|
Forøvrigt indeholde alle de Øvrige saa overordentlig meget Smukt, de allerdeiligste Hoveder, prægtige Drapperier, interessante Costumer o s v o s v. Jeg var ogsaa nede i Klostergangen, hvor der findes to Billeder •42• hver med en Deel Helgene af Giotto, og det ene ved Trappen med 3 Figurer fandt jeg især deiligt. Desuden en stor Mængde Frescer graat i graat |ikke alle af Paolo Ucello| med Anvendelse af Guld hist og her af Paolo Ucello, men han var mig dog for fremmed, ham kan jeg ikke saaledes nyde; som jeg ogsaa vil tilstaae at jeg har ikke forstaaet at drage meget ud af de 3 store Vægge i Capella dei Spagnoli, malte af Cimabue |(?)|, Taddeo Gaddi og Simone Memmi; dog mest af den Sidste, som er en Samling af hellige Mænd, hver sondret for sig med Thomas Aqiunus [overstreget: (jeg veed ikke om Navnet er rigtigt)] |tre Kjættere ved hans Fødder| i Midten. Her findes da ogsaa |i Kirken| den berømte store Madonna af Cimabue, som til sin Tid gjorde en saadan Lykke, at den førtes i Procession fra hans Værksted til den Plads, den endnu indtager. Jeg holder mere af Giottos store Cruci- •43• fix over Hovedindgangen. I dag besøgte jeg ikke mine tre kjære smaae Fiesoler; men kommer maaskee til dem med en Tegnebog i Lommen en af Dagene.