Johan Thomas Lundbyes dagbøger
3. Jul. 1846
Haag 3 July 1846
Jeg har idag seet Kongens Privatsamling, hvori der findes herlige Ting ogsaa af Italienere: 3 Claude Lorrains (4) Lionardo, Luini, Bronzino, Domenichino o sv 2 Hoveder bære Raphaels Navn, men hvad der meest glædede mig var:
- Hobbema: et mageløst Billed med en Vandmølle
- Ruisdal: stort westphalisk Landskab.
- van Dyck: to superbe Portraiter
- Memmeling: adskillige smukke Ting.
- Mabuse: to enkelte Helgene og flere Sager
- van Eyck: Bebudelsen og en Madonna!
- Qvintin Messys: Christushoved
- Madonna – do –
- Madonnas Kroning, deiligt.
- Lucas van Leyden: flere Ting, men han behager mig ikke rigtigt, han er ikke ret naturlig, synes jeg; jeg maa see mere af ham.
- Dirck van Haarlem: |2| store Billeder med rare Træk; ham kendte jeg slet ikke.
- Velasquez: en lille Pige, heel Figur.
- Philip IV – do –
- Grev Olivarez – do –
- Murillo: Madonnas Himmelfart.
- Perugino: Madonna med Helgene
- Ribera: de tolv Apostelhoveder
- Rubens: Vildsvinejagt med mange smaae Figurer •93•
- van der Helst: en ung Mand presenterer sin Brud for Forældrene, stort.
- Bernhard van Orley: Billeder af Jobs Historie.
- En stor Samling af prægtige Haandtegninger; hvoriblandt af Raphael, Lionardo, Andrea del Sarto o s v.
- Sebastian del Piombo: Nedtagelsen af Korset, stort deiligt Billed.
- de Kayser og andre nyere Sager. o s v o s v, men med alt det er dog Musæet bedre og der vil jeg nu hen.
Fakta
PDF3. Jul. 1846
Dagbog G, side 92-93
Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS19998
Bjarne Jørnæs (red.): Johan Thomas Lundbye. Rejsedagbøger 1845-1846, Statens Museum for Kunst 1976, s. 252-254; Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 464-465
Willem II’s malerisamling solgtes efter hans død på auktioner i 1850 og 1851, se Erik Hinterding og Femy Horsch: “A Small but Choice Collection: The Art Gallery of King Willem II of the Netherlands (1792-1849)” i Simiolus. Netherlands Quarterly for the History of Art, 19. årg., 1989, nr. 1-2, s. 4-122.
Af de tre malerier af Claude Lorrain (1600-1682) kendes i dag kun det ene, en kopi tilhørende den hollandske kongefamilie.
De to malerier tilskrevet Leonardo da Vinci (1452-1519) er nu henh. i Eremitagemuseet, Skt. Petersborg, inv.nr. 107 (nu tilskrevet Francesco Melzi) og i Gemäldegalerie, Kassel, inv.nr. 15 (nu tilskrevet Giampetrino).
Af de tre beundrede malerier af Bernardino Luini (ca. 1480-1532) kendes nu kun det ene i John and Mable Ringling Museum, Sarasota, inv. nr. SN 37.
Maleriet af Agnolo Bronzino (1503-1572) er nu Eremitagemuseet, Skt. Petersborg, inv.nr. 1512.
Maleriet tilskrevet Domenichino tilskrives nu Elisabetta Sirani.
Samlingens malerier tilskrevet Rafael omfattede Eremitagemuseet, Skt. Petersborg, inv.nr. 104 (nu tilskrevet Bacchiacca) samt to andre, det ene nu tilskrevet Andrea del Brescianino.
Meindert Hobbema (1638-1709). Maleriet er nu i Wallace Collection, London, inv.nr. P99.
Jacob van Ruisdael (ca. 1628/29-1682). Maleriet er nu i Musées Royaux des Beaux-Arts, Bruxelles, inv.nr. 1177.
Antoon van Dyck (1599-1641). Malerierne er nu i Wallace Collection, London, inv.nr. P94 og P79.
Hans Memling (ca. 1430-1494). Samlingens tretten værker af eller tilskrevet Memling omfattede Gemäldegallerie, Berlin, inv.nr. 1645 og 1645a (nu tilskrevet Simon Marmion) samt inv.nr. 534A-B (nu tilskrevet Roger van der Weyden); Louvre, inv.nr. 1453, 1454 og RF1974-30; Cincinnati Art Museum; Eremitagemuseet, Skt. Petersborg, inv.nr. 419 (nu regnet for en kopi efter Roger van der Weyden); Rijksmuseum, Amsterdam, inv.nr. A4706 (nu tilskrevet Jacob Cornelisz van Oostsanen); National Gallery of Ireland, inv.nr. 4 (nu regnet for en kopi efter Roger van der Weyden).
Jan Gossaert, kaldet Mabuse (ca. 1478-1532). De to omtalte malerier er nu i Toledo Art Museum, Toledo, Ohio, inv.nr. 52.85.
Jan van Eyck (ca. 1390-1441). Malerierne er nu i National Gallery of Art, Washington, inv.nr. 1937.1.39, og Städelsches Kunstinstitut, Frankfurt, inv.nr. 944.
Quentin Metsys (1466-1530). De tre omtalte malerier er nu National Gallery, London, inv.nr. 295 (nu regnet for kopier) og Eremitagemuseet, Skt. Petersborg, inv.nr. 417 (nu tilskrevet Jan Provoost).
Lucas van Leyden (1494-1533). Ingen af malerierne er i dag tilskrevet kunstneren. Blandt dem var Eremitagemuseet, Skt. Petersborg, inv.nr. 413 (nu tilskrevet Jan Gossaert).
Dieric Bouts (ca. 1400-1475). Malerierne er nu i Musées Royaux des Beaux Arts, Bruxelles, inv.nr. 1447 og 1448.
Diego Velázquez (1599-1660). Førstnævnte maleri kendes ikke i dag, mens de øvrige to findes i henh. Eremitagemuseet, Skt. Petersborg, inv.nr. 296 (nu tilskrevet Juan Bautista Martinez del Mazo), og i Pushkinmuseet, Moskva (nu tilskrevet Velázquez’ skole). Samlingens fjerde maleri tilskrevet Velázquez findes nu på Amalienborg, København.
Bartolomé Esteban Murillo (1617-1682). Maleriet er nu i Institute of Arts, Detroit, inv.nr. 89.70.
Pietro Perugino (ca. 1448-1523). Maleriet er nu i Louvre, inv.nr. 719.
Jusepe de Ribera, kaldet Lo Spagnoletto (1591-1652). Serien blev spredt efter bortsalget.
Peter Paul Rubens (1577-1640). Maleriet er nu i Glasgow Museums, inv. nr. 715.
Bartholomeus van der Helst (1613-1670). Maleriet er nu i Eremitagemuseet, Skt. Petersborg, inv.nr. 862.
Bernaert van Orley (ca. 1488-1541). Maleriet er nu i Musées Royaux des Beaux Arts, Bruxelles, inv.nr. 1822.
Heriblandt adskillige af hovedstykkerne i British Museums samling af renæssancetegninger, mens andre nu findes i bl.a. Louvre og Städelsches Kunstinstitut i Frankfurt, se Erik Hinterding og Femy Horsch: “A Small but Choice Collection: The Art Gallery of King Willem II of the Netherlands (1792-1849)” i Simiolus. Netherlands Quarterly for the History of Art, 19. årg., 1989, nr. 1-2, navnlig s. 46-54.
Sebastiano del Piombo (ca. 1485-1547). Maleriet er nu i Eremitagemuseet, Skt. Petersborg, inv.nr. 18.
Nicaise de Keyser (1813-1887), belgisk maler.