Johan Thomas Lundbyes dagbøger
13. May. 1842
13 May
I Fortalen til Foersoms Oversættelse af Schakesspeares Kong Lear slog den Bemærkning mig: at man ikke ofte skal udtale, hvad man har dyb Ærefrygt for. Det gjør jeg altfor ofte og skader maaskee derved meget de Ting, som meest levende interessere mig, skader dem for mig selv og kikkes altfor let i Kortet – det er kjedeligt at være en saadan aaben Bog. –
Peter Thun Foersom (1777-1817), dansk skuespiller og oversætter, kendt for sin Shakespeare-oversættelse udgivet 1807-1818.