Menu

Johan Thomas Lundbyes dagbøger

3. maj 1842

3 May.
Igaar Aftes var jeg atter bedt til Fru Ferral, det var den sidste Dag Louise Neergaard var her i Byen; heller ikke den Gang lykkedes det mig at tale med hende om Andet end ligegyldige Ting, da vi [overstreget: bestandig] vare samlede med de Øvrige. Jeg kjender hende saa Lidt; mere fra vore Spadseretoure paa Vedbygaard end fra disse formelle Besøg her. Ja, der havde jeg mangen Samtale med hende uden Vidner og lærte af hendes Tale at kjende den dybe Sjæl der boer i hende og en opofrende Velvillie for Andre. Idag reiste hun herfra; jeg gik hen paa Postgaarden og sagde hende Farvel, ja, faer vel! Du gode Pige, Gud i Himlen velsigne Dig! – Hun er borte da, jeg skal ikke nu træffe sammen med hende i lang Tid, i den Tid vil jeg glemme hende, eller dog glemme de Tanker der have sysselsat mig i længere Tid; jeg troer heller ikke min Følelse for hende tør kaldes Kjærlighed, men havde hun yttret mindste Ord, hvoraf jeg kunde slutte, hun havde mig kjær, da var det blevet dertil. Det har hun aldrig, tilgiv mig, gode Pige, at jeg har turdet tænke paa Dig, som min Brud, det er forbi, det skal være forbi! jeg har ikke Lov dertil. Men glemme hende, det kan jeg aldrig, hun var min første min eneste Kjærligheds-Drøm, den kan vi vist ikke glemme. Kunde jeg reent opgive Ønsket om jordisk Kjærlighed, da vilde jeg staae renere og sorgløsere; men dertil hører en sjælden Kraft langt større end jeg har. Vil det Indtryk, hun har gjort paa mig længe staae frisk i min Sjæl, da skal intet saadant Ønske stige hos mig; med Kulde vil jeg betragte de hulde Væsener, som ere skabte for ved deres Ynde at give Livet Værd og Varme. Nei, det kan jeg vist ikke, der hører megen Selvfornægtelse til, naar vi see Andre lykkelige, ikke at ville stræbe efter at opnaae lignende Lykke; og den Mand, som ingen Kvinde elsker, vil han ikke hentørres, som et vissent Træ, vil han ikke før Tiden sløves og henleve en sørgelig Alderdom. – – Mit Maleri: Gaasetaarnet er nu næsten færdigt og lykkedes dog bedre end jeg havde troet; det har oplivet og glædet mig.

Fakta

3. maj 1842
Dagbog A, side 21

Det kgl. Bibliotek NKS 4201, I, 4°

Mogens Lebech (red.): Et Aar af mit Liv, København 1967, s. 66; Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 70-71

Article dagboga side21