13. jan. 1848

13 Januar
1.
Gud trøste den, der sidder ene,
naar ham maa see
paa Livets vexelrige Scene
med Længselsvee.
De glade Toner trænge
sig til hans Vraa;
med dem hans Hjertes Strenge
vil sammenslaae.

2.
De vil saa gjerne; men der mangler
han veed ei hvad,
der fattes Klang til Rangler
og Klang til Qvad.
Og Verden kan ei skue
hans Livs Forliis;
snart hedder han en Skrue,
og snart en Viis.
Welhavens Digt 1839 – S.23.