Menu

Johan Thomas Lundbyes dagbøger

30. jun. 1845

Mandag 30 Juny. Chamonix
12 Fr 2 5 Sous i hotel royal eller hotel de l'union.
Idag lysner det lidt om Toppen af montblanc, som jeg maaske endog har seet et Glimt af, men det er vanskeligt at skjælne mellem Skyerne; nu, paa Afstand skal jeg nok faa den at see. Kl: 8 gaaer det atter nedad Martigny til, hvor jeg ventelig skilles fra Selskabet. Italienerne gaar alt her fra til Genf.

[to tegninger af et gemsehoved]

10 Sous En lille tam Gemse havde de her. Det er et spinkelt lille Dyr men med stærke Been; hos Kjellerups Gemser føler man ikke nok det lille Dyr; han giver dem brede Hestebringer. – For at see det gav jeg 10 Sous.

•23•
Igennem Chamonix Dalen bleve vi et langt Stykke fulgt af en heel Flok Piger, hvoriblandt flere meget smukke. Den lystige Amerikaner spøgede ypperlig med dem, og de tog det med forbausende Lethed.

[tegning af en opsadlet hest, der græsser]

Ved Yverdun har jeg glemt at anføre: at jeg saae en gammel graae Bygning med Taarne paa Hjørnerne. Det var Pestalozzis Skole. –

•24•
Kl 10½ saae jeg fra Chamonixdalen, da vi alt i alt i 1½ Time havde været paa Veien til Martigny, et lille Glimt af Spidsen af Montblanc.

[tegning af en bjerghytte]

•25•
Mr Knowlton 30 Juny

[tegning af Mr. Knowlton til hest]

Denne Hrr Knowlton er Capt i det nordamerikanske Artelleri, en særdeles vakker, rolig Mand, derimod hans Reisekammerat: Doctor Gardener, en ung Læge, havde i Paris godt optaget Franskmændenes Lethed; han var bestandig i godt Humeur, og fuld af comiske Indfald.
Regierungsrath Schwartz i Rudolstadt Thuringen bad om et Besøg, naar jeg vender tilbage (?).

•26•
Paa Veien fra Chamonix til Martigny, strax naar man er passeret Grændsen mellem Savoyen og Schveitz.

[tegning af en port på en bjergvej mellem Chamonix og Martigny]

•27•
Téte noire 30 Juny 1845.
Saadanne er Veien er hugget ud i Fjeldet, at man har vældige Masser lige over Hovedet – den lodrette Flade ned til Dybet, hvor Elven bruser, ved Siden. Rædsomt skjønt er dette i Sandhed! –

[tegning af en tunnel i en bjergskråning]

•28•
Martigny 30 Juni.
Herved Téte noire ligger et Gjæstgiversted: Kronen, hvor vi spiiste til Middag paa samme Tid som et heelt Selskab Englændere, med hvilke vi da kom i Følge. Veien gik igjennem en Dal som kaldes, troer jeg, efter téte noire, og er endnu noget af det Vildeste jeg har seet og Floden i Dybet var stor og gjorde det ene Fald efter det andet. Tilsidst steeg hele det talrige Selskab: 7 paa Muuldyr og 7 tilfods op ad en steil Zikzaksti, desværre for at stige ned igjen – men deroppe havde vi det første Indblik i den mageløse Rhonedal, med Jomfruen i Baggrunden. Det var mageløst, saa deiligt som tænkes kan. Men derfra steeg vi i to Timer ned ad en steil Bjergsti, som var heelt over med løse Steen store og smaae, som ved vore Kyster. Men Dalen var deilig, grøn [overstreget: og] i Midten med Skov paa Siderne. Græsset var høit med de yndigste Blomster og store deilig Køer med Klokker. Men ved Blomster kommer jeg til at tænke paa, at jeg [overstreget: paa] i en øde, meget høit liggende Dal, den sørgeligste •29• og sterileste, jeg endnu har seet – der voxede i store Klynger de deiligste Alperoser, saa hele Strækninger rødmede deraf. Jeg tænker denne Blomst har sit Navn deraf, at hele Planten med de udsprungne Blomster kan paa nogen Afstand have Lighed med en Rosenbusk; de enkelte Blomster er jo saa meget forskjellige fra Roser. – Her ved Martigny ligger en net Ruin. – Jeg har paa denne umenneskelige, ja næsten uæsellige Nedgang!, gaaet mine Fødder istykker, og nu skulde jeg just bruge dem. Imorgen gaaer jeg til Leuch.

Udgivter d 30 juni
i en Landsby for Brød og Vin 10 Sous
i Gjæstgiverstedet ved téte noir Middag 2 Fr 10 –
Førerløn 2 Fr

En lille Dreng stod her tæt ved Martigny og bød mig Kirsebær ”Demi bache” (Batzen) sagde han. Jeg viiste ham en Sous, han saae paa den men gav mig den igjen; ligesaa ¼ Franc fik jeg med et ubeskriveligt Blik gjennem et Par store brune Øine, ledsaget af de Ord ”n’avez vous aucunes de baches?” og da jeg benægtede det, gik han roligt bort. Det var ventelig den eneste Mynt han kjendte. –

  1. Theodor Julius Kiellerup (1818-1850), dansk dyremaler bosat i München.

  2. Skolen var grundlagt i begyndelsen af 1800-tallet af den berømte schweiziske pædagog Johann Heinrich Pestalozzi (1746-1827).

  3. Miner Knowlton (1804-1870), amerikansk artillerikaptajn og -instruktør ved militærakademiet West Point.

  4. Theodor Schwartz (1810-1876), tysk jurist.

Fakta

PDF
30. jun. 1845
Dagbog F, side 22-29

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS19997

Bjarne Jørnæs (red.): Johan Thomas Lundbye. Rejsedagbøger 1845-1846, Statens Museum for Kunst 1976, s. 79-86; Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 323-331