28. okt. 1847

28 Oct 47. Morgen
Dersom der er en Forandring i mit Mismod, som jeg trods Glæden i Arbeidet ikke kan qvæle – saaledes, at det yttrer sig paa en anden Maade nu end før min Reise, da kunde jeg maaskee udtrykke det saaledes, at: mens jeg dengang tit brød ud i utaalmodige Klager over den Karrighed, hvormed Livet tilbageholdt for mig, hvad jeg meente, det tit ødslede paa Andre – saa vilde det nu snarere være Følelsen af Svaghed, Mangel paa Kraft til at opoffre selv det Haab, hvortil jeg knyttede min hele jordiske Lykke – Mangel paa Kraft til at opoffre det og dog en sygelig Længsel efter at bringe dette Offer, men bringe det i Sandhed! Thi da var jeg forvisset om, at var Savnet eengang for Alvor overvundet, da skulde vel de senere Anstrengelser for at bevare den vundne Seier blive mig mulige.