Menu

Johan Thomas Lundbyes dagbøger

16. okt. 1843

16 October
Moder fortalte mig et Træk af en Pige, som hedder Hanne og har i 11 Aar tjent os. Hun kom bort fra os ved Faders Død, da Moder hævede sin Huusholdning. Hun tjener nu en Fru Würtzen, der i Sommer har ligget paa Landet ude ved Valby. En Dag havde hun et Erinde til den noksom bekjendte Lars Mathiesen, hvis smukke Pleiedatter, Hanne Engel, er forlovet med min Broder Sigvard. Da hun havde røgtet sit Ærinde blev hun staaende noget i Kjøkkenet, forlegen, som hun vilde sige noget; endelig spurgte •65• hun, om ikke der i Huset var en Jomfru, som var forlovet med Lieutenant Lundbye? – jo – (Pause) [overstreget: er det en god Pige] kan jeg |ikke| fa den Jomfru at see? – Noget forundrede svarede Pigerne: at hun var ikke hjemme – (atter Pause) – [overstreget: er det en god Pige?] – – høilig forundrede svarede de: vi have tjent her i mange Aar og altid fundet, at der var en rar Pige. – Ja, de Lundbyer har jeg saa godt kjendt; Sigvard har jeg kjendt fra han var en lille Dreng, og jeg vilde saa gjerne, at han skulde faae en rar Kone. – Tjenestepigerne gjentoge deres Forsikkring, at Jomfruen havde altid viist sig god og mild. – Nu, saa Gud velsigne dem! – Dermed gik hun. Det er et Træk, jeg finder værdt at mindes. Sigvardt! den Taare, der blikede i den aldrende, halvblinde Hannes Øie, da hun bad: Gud velsigne Dig og Din Hanne – tænker Du paa den. –

  1. Hanne Schrøder (f. ca. 1812) var tjenestepige hos familien Lundbye ca. 1830-1841.

  2. Lars Mathiesen (1769-1852) drev et kendt traktørsted på Frederiksberg.

  3. Forlovelsen mellem Sigvard Lundbye (1820-1864) og Hanne Engel (f. ca. 1827) er omtalt i dagbogen, 24. december 1842.

  4. Anna von Würtzen, f. Schmidt (ca. 1773-1849), enke efter oberst Carl Gottfried von Würtzen (1752-1817).

Fakta

PDF
16. okt. 1843
Dagbog B, side 64-65

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS14024

Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 200