26. maj. 1843

26 May.
Paa Søndag reiser jeg paa Landet med Skovgaard til Tisvilde; denne Bog kan jeg ikke have med, da jeg intet sikkert Gjemme har. [overstreget: Jeg kan ikke i denne Tid skrive om Dig, LMN, men tænke paa Dig, det kan jeg og det vil jeg.] Jeg vil rive mig løs fra Alt, hvad her hænger paa mig og see til at jeg kan samle nye Kræfter i den landlige Ro. [overstreget: Længere hen paa Sommeren tænkte jeg mig Muligheden af at see Vedby Gaard, see hende igjen, der hvergang vi mødes staaer lige blid og elskelig for mig. Ja, Pige! Dit Billed følger mig endnu, skjøndt det var bedst om jeg forjog det, thi jeg troer dog aldrig at blive Din; der er for store Forskjelligheder i vore nærmeste Forhold, Din Fader tilstæder det aldrig, men Dit Minde vil jeg ikke forjage, det skal følge mig til jeg bliver gammel. Du er en elskelig Qvinde!]

•57•
Senere samme Dag.
[overstreget: Ikke kan jeg lægge Bogen bort uden her at hensætte: at jeg lever |ikke| i den Tro, at jeg nærer en romantisk Kjærlighed for denne velsignede Pige, en Kjærlighed, der uden Næring dog skulde være stærk nok til at gjøre mig kold for enhver anden Piges Yndest – nej, jeg veed vel, at det meget mere er den Længsel, den naturlige opstaaer i min Alder, der har nødt mig til at give den et Navn, og jeg valgte da den Pige, som jeg traf elskværdig og fri. Jeg troer ikke, hun bliver min, aldrig har nogen Yttring røbet, at hun havde Godhed for mig, og Kjærlighed maa være gjensidig; men heller aldrig har nogen Yttring røbet, at jeg havde hende kjær. Jeg er for ung, for umoden til et Skridt, jeg først vil gjøre, naar jeg maa gjøre det.] Dette maatte staae her, jeg lyver ikke for mig selv, ikke for Andre – nu lukker jeg Bogen rolig i og lægger den i min Pult, med det Ønske: at jeg kunde tage den med.