3. apr. 1843

3 April
Der er iaar paa Udstillingen – – nei, jeg gider ikke! – O, jeg hører en Mygs klingende Summen ved mine Øren – der er den – det er den første iaar, Du skal have Lov at suge Dig tyk af mit Blod.

senere.
Her vil jeg standse –. Det er et Aar af mit Liv, som her findes optegnet med al sin Jammerlighed, Tomhed og alt det Daarlige i min Person; men der findes dog maaskee i den daarlige Skrift ogsaa Glimt af bedre Følelser og Tanker, saa disse Blades Indhold maa være et nogenlunde lignende Portrait af mig selv. – Louise Marie! Nu maa jeg sige Dig Farvel, jeg tør ikke mere skrive om Dig, om jeg begynder en nye Bog; Papiret er en farlig Fortrolig, der let kan forraade os. Denne Bog vil jeg gjemme og den skal sikkert glæde mig mangen Gang ved at henflytte mig i en Tid, da endnu mit Hjerte var frit, og drømte om en elskelig Pige. Louise! en Qvinde er det, jeg elsker meest af alle Mennesker – det er min Moder; men ingen anden Qvindes Gunst har jeg nydt, ingen Andens Gunst har jeg attraaet uden Din. Lev vel, Du Elskelige! ihvad min Skjæbne end bliver, vil jeg dog have Dig at takke for nogle af mine dyrebareste Erindringer. Endnu engang: Du er den eneste Pige, jeg har truffet, som jeg kunde binde min Skjæbne til, men jeg tør ikke sige Dig, hvor kjær Du er mig – jeg er for svag, for ringe!