16. maj. 1846

Florenz 16 May 46
Idag kom endelig Brev fra Academiet med de af Stipendiet resterende 400 Rbd. – Tillige Brev fra Skovgaard. Hvad skal jeg nu gjøre: vende hjem over Belgien og Holland – eller: over München og Dresden? Opgive alle de deilige Nederlændere, dem jeg dog bedst forstaar, eller opgive Raphaels Cæsilie i Bologna, de herlige Venetianere i deres Hjem, Rotmann i München og et Møde med Lorenz i Dresden, hvor ogsaa Raphaels Madonna del Sixto og Holbeins Borgmester Meier kunde trække mig hen? dog, kommer Tid, kommer Raad! og mit Billed maa jeg først have færdigt, have tegnet endnu mere i Galleriet – saa faaer vi see! – Iaften •31• gik jeg til Certosa, et Carteuserkloster paa Veien til Rom en Times Vandring herfra Byen. Der var en Lægbroder som førte mig om i den smukke Kirke med et Frescobilled: Sant Brunos Død, af Bernardino Bocetti, og i en tilstødende Gang smukke Glasmalerier af Giovanni da Udine (1560) i en let coloreret og let behandlet Maneer. Der var en smuk Klostergaard, stor, med en gammel Brønd i Midten; Buegangen var bygget af Orgagna. Der findes 20 Munke, som leve meget strængt, maa op hver Nat til Gudstjeneste i flere Timer og spise ”sempre magro”, have hver 3 smaae Værelser og en lille særskilt Have foruden den store, jeg dog ikke veed om de besøge. Det er underligt at tænke sig en saadan levende Begravelse midt i det frodige, yppige Land. – Mit lille Billed glæder mig mere og mere, det er dog vist umuligt, at det kan blive ganske slet, jeg har aldrig malet nogen Ting med saa megen Kjærlighed, hvad vil det dog blive en Fryd at behandle vor Natur paa den Maade! snart, snart! thi reiser jeg til Holland bliver Tiden endnu kortere, da der er saa dyrt at leve og Summen bestemt.