Menu

Johan Thomas Lundbyes dagbøger

17. maj. 1843

17 May
Jeg har havt den Glæde, at mit store Maleri: en dansk Kyst, er kjøbt til Galleriet for 400 Rbd. Det er det første af mine Arbeider, som faaer en Plads der. – Det er min Hensigt i næste Uge at forlade Byen for med Skovgaard at reise til Veiby, og der i den eiendommelige Tisvilde-Egn at gjøre Studier. Jeg glæder mig til et længere Ophold i denne Egn, som jeg kun kjender fra Besøg jeg har gjort derhen fra Frederiksværk. –

  1. En dansk kyst, Statens Museum for Kunst, KMS412 (Karl Madsen: Johan Thomas Lundbye 1818-1848, København 1949, nr. 134).

  2. Lundbye havde allerede to gange tidligere solgt et værk til kongen, nemlig Malkescene fra 1841 (Statens Museum for Kunst, KMS431; Karl Madsen: Johan Thomas Lundbye 1818-1848, København 1949, nr. 91) og Sjællandsk landskab fra 1842 (Statens Museum for Kunst, KMS402; Madsen 1949, nr. 112). De tidligere solgte billeder var dog åbenbart ikke blevet ophængt i Det Kgl. Billedgalleri på Christiansborg, men må have fundet en anden anvendelse.

  3. Malerkammeraten P.C. Skovgaard (1817-1875).

Fakta

PDF
17. maj. 1843
Dagbog B, side 56

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS14024

Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 179