Johan Thomas Lundbyes dagbøger
9. jul. 1846
Amsterdam 9 July 46.
Jeg har atter været i Musæet. Der er et Billed af Terburg, som jeg næsten holder mere af, end Trompeteren i Haag, i det mindste er den unge Dame i hvidt Atlask med en smuk blond Nakke henrivende deilig. Jeg holder mere af ham end Dow, Mieris og Netcher troer jeg; det forekommer mig som Mezu og Terbourg ere smukkere i Behandlingen, de tre nævnte ere stundom, deres Fortræffelighed uforkrænket, lidt for glatte for rigtigt at behage mig.
Potter: et lille halv forvadsket Billed med en Hyrde og Qvæg ved Solnedgang; man føler de lave Straalers skiftende Lys med lange Mellemrum, som ogsaa Luften med de røde Skyer er deilige. – I hans Billed: Orpheus spiller Dyrene sammen, er han kjendelig paa glat Iis, han stiller en fabelagtig Skabning som en Hest med Klove og eet Horn midt i Panden (forøvrigt •107• smukt malet) hen i Udkanten af Skoven hos en prægtig Hjort og Ulv, deilige Stammer o s v, som ogsaa Landskabet til venstre er meget smukt, men man føler ikke tydeligt Grunden hvorpaa Dyrene staae og Afstandene. Ganske snurrigt, denne ellers saa bestemte, kundskabsrige Kunstner, der vel har seet og kjender hver Form han maler, fik ved første Øiekast her Lighed med vores ubestemte Gebauer, jeg kom til at tænke paa ham. – Hans store Bjørnejagt kunde jeg neppe kjende ham igjen i, men det skal kun have faae Pletter, som ikke ere oversmurte af en kun alt for modig Restaurant. Hvad der meest behagede mig heri var maaske Hesten og Baggrunden. – Hans No 219 er et deiligt Billed. –
Den Kunstner, som jeg her foran har anført under Navn af Berchhijde i Steengrachts Samling 4 July, kan jeg nu tænke maa være den herlige J van Heyden af hvem her er tre rare Billeder med smaa Figurer af v d Velde. Alle forestille, som ogsaa Steengrachts, Partier af hollandske Byer med Canaler og Huse overskyggede af Træer. Steengrachts staaer nu tydeligt for mig: man seer Canalen i forkortning, en Baad lægger til Landingspladsen, en Trappe ud for en Gadedør. De have alle saa herligt Præget af disse smukke, venlige Gader, og have gjort mig stor Glæde. –
Underinspecteuren kom hen til mig og gav sig i Tale •108• med mig; han var selv Dilettant og var ifærd med en Copi i Aquarel efter Berghem. Han roste meget Dyrene og troede at see et nøie Kjendskab til Anatomi og Knokkelbygning; det Indtryk har aldrig Berghem gjort paa mig, et saadant Studium finder jeg kun hos Potter og maaske v der Velde, og det er langt mere det Totale, den glimrende Farve som hos Berghem henrykker mig. Dog skylder jeg at sige: at hans Ko og Æsel og Faar i naturlig Størrelse i Musæet i Haag var et deiligt og velstuderet Billed. Koens Hoved kom selve Potter maaske nær; det hængte lidt høit og i svagt Lys, men han havde fordærvet det med en stor nøgen Quindelig Figur foran, den var tør og haard.
Fakta
PDF9. jul. 1846
Dagbog G, side 106-108
Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS19998
Bjarne Jørnæs (red.): Johan Thomas Lundbye. Rejsedagbøger 1845-1846, Statens Museum for Kunst 1976, s. 264-267; Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 474-475
Forgængeren for det senere Rijksmuseum, hvoraf de ældre malerier var udstillet i Trippenhuis.
Gerard ter Borch (1617-1681). Maleriet er Rijksmuseum, Amsterdam, inv.nr. SK-A-404. Lundbye sammenligner med billedet i Mauritshuis, inv.nr. 176.
Paulus Potter (1625-1654). Malerierne er Rijksmuseum, Amsterdam, inv.nr. SK-A-315, SK-A-317 og SK-A-316.
Christian David Gebauer (1777-1831), dansk dyremaler.
Jan van der Heyden (1637-1712) og Adrian van de Velde (1636-1672). Malerierne er Rijksmuseum, Amsterdam, inv.nr. SK-C-143 samt formodentlig SK-A-153 og SK-A-154, omend Adrian van de Velde kun synes at have medvirket på førstnævnte.
Gerrit Dou (1613-1675), Frans van Mieris (1635-1681) og Caspar Netscher (1639-1684).
Job Adriaensz Berckheyde (1630-1693). Lundbye blander her de to kunstnere sammen.
Nicolaes Berchem (1620-1683).