28. dec. 1842

28 Dec.
Igaar besøgte jeg med Sigvard Hanne Engel, hans Kjæreste. Hun er en smuk Pige, ganske ung, og jeg haaber, vi ved nærmere Bekjendtskab skulle blive gode Venner. – Mon det er Veien til Ro og Fred? Tre Brødre ere nu forlovede, og, jeg kan ikke negte, hvor meget jeg end holder af de 3 Svigerinder, at Ingen af dem kunde jeg have friet til. Hvor vilde de lee, om de saae dette! Men jeg mærker, at jo længer jeg venter, des vanskeligere bliver det at finde den Pige, som jeg kunde elske, at finde hende – thi jeg tvivler ikke om, at der lever mangfoldige englelige Qvinder, men det gjælder at finde dem. Jeg saae endnu kun een jeg kunde binde mig til, og dog har jeg ogsaa der mange Betænkeligheder; jeg vil aldrig gaae for at frie, jeg vil frie, naar jeg maa, naar jeg nødes dertil. Jeg vil haabe at finde en Pige, der vil [overstreget: pleie (ulæseligt) Plante] nøies med et godt Hjerte, mere forlanger jeg jo heller ikke. – Men til hvad Nytte idelig at gjentage i Tanken og paa Papiret den samme Vankelmodighed, lad mig dog see at standse dermed! – – –