4. jul. 1846

Haag 4 July 1846
Baron Verstalik van Zoolens Samling er nylig kjøbt for 300,000 Floriner (c. 600,000 Francs) og for en 14 Dage siden afgaaet til London; ærgerligt! den havde jeg glædet mig saa meget til at see.
H Steengrachts Samling:

• van der Neer: deiligt Maaneskin (bedre end et [overstreget: hos] |i| Kongen|s Samling|, som jeg saae igaar.
• van der Helst: to Portraiter.
• Swanefeldt: udmærket deiligt Landskab.
• Wyndranck: prægtigt Billed med Bygninger og Figurer, i Forgrunden 3 mesterlige, store Gjæs.
• Cuip: deilig, bruun, opsadlet, feed Hest og Figurer:
• Pieter Gijzels og
• Berchheyde har jeg reent glemt, de vare mig fremmede.
• Pynacker: det smukkeste Billed jeg har seet af ham.
• Terbourg: en Moder lødsker sin lille Pige, hvis Ansigt bagoverbøiet er i fuldt Lys, saa kun Øiet, der i Vel- •94• behag stirrer ud i Rummet danner en deilig Dunkelhed; det er et yndigt Billed.
• Both: superpt Landskab, lille, lignende Compstion som vort store
• Claude Lorrain: Solopgang med skraa Reflex i Vandet.
• Mieris og Slingeland: lille Mesterværk! en ung Pige holder ved Halen en Muus, hun har taget ud af Fælden, hen for en mesterligt udført Kat.
• Ewerdingen: hvor kan han andet, end være henrivende med sin store, melancolske Tone.
• Metzu: En Moder med sin lille syge Dreng paa Skjødet, rørende deiligt Billed med det deiligste Udtryk.
• Teniers: de 7 Barmhjertighedsgerninger – den Sultne bespises, den Nøgne klædes, den Syge helbredes osv.
• |A| v der Velde: smukt Dyrstykke, dog ringere end i Musæet.
• Berghem: Dyrstykke.
• Wouvermann: do med en Vogn med 4 Heste o s v o s v.
• Hackett & v de Velde: Skov med en Drivt Kvæg.
• Karel du Jardin: mageløst med en hvid græssende Hest og en Dren[g] som ligger plat paa Jorden og leger med en Hund, Fodsaalerne ud mod Beskueren. Dette Billed har en deilig Baggrund af simple Bjerge, hvorover kommer hans egne glimrende hvide Skyer.
• Ruisdal: Landskab ligt vore i Moltkes Samling.
• Willem v de Velde: Søstykke med rolig speilblank Havflade, blidt og deiligt.
• Joseph Vernet: et af de smukkeste Billeder jeg har seet af ham, han mindede mig her om Berghem i Luften.
• Wenix: flere deilige Stillebensstykker.
• Hondecoeter: prægtigt Fjærkræ.
• Lingelbach: to mindre italienske Osteriscener.
• Paul Potter: mindre betydelig end i Musæet. •95•
• Wils & Berghem: Landskab med Dyr.
• Caspar Netscher: To smukke Portraiter, Mand & Kone.
• de Iong: Gruppe af Figurer
• Ostade: – do – – do – } Interieurs.

nyere Billeder:

• Horace Vernet: et Vandfald er heelt gjennemfrosset, og hænger med lange Iistappe, ved hvis Fod Reisende med Besvær passere paa en lille Afsats; Sneebjerge bagved.
• Horace Vernet: Skærmydsel i en Skov, langt ringere.
• de Camps: to Børn søge langs Væggene at passere en Bindehund.
• Navez: tre italienske Billeder med store, overskaarne Figurer.
• Gudin: uhyre manieret Søstykke med Lynild tilsidst.
• 1 van de Sande Bachhuisen
• 2 Janson
• 3 Voogt
• 4 Teerling
• 5 de Jonghe.
• 6 Kobell
• 7 Ommegang
• 8 van Os

alle Dyremalere, hvoraf N. 3 & 4 have smukke Landskaber som Fond. Men langt det Betydeligste er Kobells, der har med Kjærlighed seet baade paa Naturen og paa de herlige gamle Forbilleder.

• van Os: tre Blomster og Frugtstykker.
• Prins: Gruppe af Figurer paa en Strandbred, smukt.
• Lapitz: smukt Landskab.
• Koekkoek: et net Landskab og to manierede Søstykker
• Schootel
• Schoumann
• Bauer
• alle 3 Marinestykker; de to af Bauer vare meget smukke, og han har kjendelig dannet sig efter Willem v der Velde.
• Schelfhout: deiligt Landskab i Hobbemas Stiil.
• Krusemann: en lille siddende Pige, heel Figur, naturlig Størrelse.

•96•
Senere gik jeg ud til la maison du bois (huis im bosch) hvor jeg, foruden af den mageløs deilige Vei og Omgivelse, havde stor Glæde af:

• Rubens Cycloper
• Honthorst
• Grebber (Offer)
• Simon Bray (musicerende Børn)
• alle i Orangesalen, hvor min Ven Jordaens dog er altfor gal, men glimrende, kan ikke negtes. –
• Netscher: Portraiter af Carl Istes Børn; den lille 7-8 aars Pige har Faderens blide melancolske Træk, men jeg beklagede at Costumerne alt paa den Tid blive det smukke Ansigt saa lidt værdige.

Da jeg kom tilbage havde jeg endnu 1½ Time til at tage Afsked med det mageløse Musæum.

Naar jeg undrer mig over, hvortil Pengene gaae, saa kan en Dag som denne forklare det noget; jeg har i Drikkepenge alene givet 3¼ Gylden (omtr 13 [marktegn] dansk). Nu er jeg færdig her, vil kun blive her endnu imorgen over for at vandre til Scheweningen og fryde mig over Havet og Dünerne. Brev kommer der da sagtens ikke, det gjør mig bitterligt ondt.
Ved Betragtningen af alle disse Mesterværker her gløder og ulmer det atter i mig, jeg skal snart i Hjemmet begynde at arbejde; jeg elsker Billeder, og Kunsten er jeg jo ogsaa ene og strængt henviist til. Det er som al den Kjærlighed, der hos Andre •97• finder Udvei i Kys og Kjærtegn og milde Ord, den samler sig i mit Indre til en dyb Brønd, men uden Afløb skal den snart voxe heelt over med grønt og være skjult, indtil Timen slaaer og Diget gjennemstikkes, saa den atter kan flyde ud i det Kjærligheds Hav, hvoraf alt Liv udsprang. Almægtige Gud! er det saa Din Villie og mig tjenligst, o giv mig da kun, mens jeg er her paa Jorden, Evne til at udtale den gjennem mit Arbeide, og, naar det er endt, vær da naadig og tilgiv mine mange Klager over et Liv, jeg selv gjorde mig piinligt og byrdefuldt ved Svaghed og Overtrædelser.

samme Aften
Potters store Tyr.
Dette Mesterværk har jeg naturliigviis skjænket en betydelig Opmærksomhed, men det undrer mig aldrig at have hørt Critiken kun nok saa lempeligt at dadle det, og dog er der meget som var ringere, end min Forventning, ja Ting, som jeg slet ikke kan billige. Disse mine Indvendinger gjælde næsten ene Hovedpersonen, hvorefter Stykket har faaet Navn; thi at Røgteren er svagere vil jeg ikke nævne og at den liggende Koes Bagdeel noget hastigt forsvinder er i hvert Tilfælde ikke tydeligt, men dog mindre væsentligt. Naar jeg seer paa Tyrens Klove, Biklove, Horn, Næse, Haarhvirvler bag Hvideristen o fl Ting, ja, da er det mesterligt og lader Intet tilbage at •98• ønske; men Forholdene mishage mig, er ikke Hovedet for stort selv for en halvoxen, eller Bagparten for spinkel. Man sige ikke det er en philistreus Betragtning, thi den Grundighed hvormed dette Arbeide er behandlet, dets Størrelse, fordringsfri Belysning uden Sol, Alt gjør, at det vil betragtes ikke som et Stemningsbilled, men som et Arbeide, der har sin Fortjeneste ved den Kjærlighed hvormed hver enkelt Form og Eiendommelighed hos de fremstillede Dyr er iagttaget; det kunde aldrig falde mig ind at tage saaledes fat paa hans mindre, paa Wouwermanns eller Cuips eller Berghems Billeder. Og nu Detaillen i Hovedet: Kammen hvorpaa Hornene sidde er mig altfor høi, Underlæben og Hagen har neppe Plads til Kjævebeen og Tænder, idetmindste føler man ikke Tilstædeværelsen af den første. Og naar jeg seer paa Vædderens Øie, saa kunde jeg forlange noget Mere af Tyrens. Men, begynd med Luften, see paa dens Modelering, gaa over Sletten med de spredte smaae Køer i Baggrunden, see Træerne, |Planterne,| Stammerne, den liggende Koes Hoved og mageløse Mule, see Vædder, Faar og Lam, alle •99• tre, og noget Deiligere har vel ingen Dyremaler præsteret, og det er disse Sagers Mesterskab, der har gjort mig saa streng mod Tyren. Vædderens Horn, hvor mesterligt ere deres Krumninger følt og gjengivet og saa det uforlignelige, klare, gule, hornagtige, dumt stirrende Øje med Glandsen i, og Øienhaarene paa Faarets og de dunklere, stor-pupillede hos Lammet, det kan kun vække den største Fryd hos Beskueren, der har med Glæde seet paa disse Ting i Naturen. –
Hans lille Billed med Koen og Vædderen i Vandet er i alle Maader et Mesterværk; men meest forbauser dog maaske Sandheden i de forskudte Speilbilleder; det Stykke havde jeg svært ved at komme fra. Næst efter disse to skatter jeg hans Billed hos Hertugen af Arnsberg i Brüssel. –
Van der Veldes lille Dyrestykke i Musæet har en rød liggende Ko med et Faar ved Siden, som maaske overgaar Potters i Fiinhed; det er overhovedet to smaae Vidundere, hans to Billeder der – Scheweningens Luft! –
Uden al Kjedelig Ra[n]gforordning vil jeg her berøre iflæng nogle af de Ting der bragte Hjertet til at hoppe i Livet paa mig: •100•
Der var Jan Steens lille Pige, som fra Herregaarden i Baggrunden er gaaet ned i Hønsegaarden for at give Dæggelammet Mælk; de gamle Karle, hvoraf den ene er af disse fortrykte halv forkryblede Væsener, som ogsaa hos os bruges til at røgte Qvæget; sætte deres venligste Ansigt op dertil, men Smilet bliver gjennem den haarde, barkede Hud, kun til et hæsligt Griin. Dette er alt givet med en slaaende Tydelighed og Billedet indeholder saaledes foruden sin høie maleriske Fortjeneste en heel Idyl. – Hans godmodige Lune der tit skaber de yndigste Træk gaar desværre imellem over i det Plumpe: deiligt er Billedet i Museet hvor Lægen sidder ved Sengen og Moderen til den unge syge Pige bringer Urinen i et Glas, men naar i Steengragts Samling den samme Pige skal have Klysteer, da bliver det ækelt. Jeg kunne anføre flere Exempler, men vil kun glæde mig over det Smukke, og saaledes over Billedet, hvor Lægen føler Pulsen paa den smukke unge Pige, der sidder oppe foran Sengen. Det er et deiligt Billed. –
Saaledes saae han altsaa ud, mit store Forbilled, Paul Potter, som v der Helst deiligt har malet ham, med lang røde Haar, fiint Mund- •101• skjæg, hvide Øienhaar; den egne blege Hudfarve som pleier at følge hermed i Forbindelse med et tungsindigt Udtryk giver ham noget fiint, ængsteligt, der passer med hans tidlige Død.
Paradiset af Breughel, endnu større og deiligere end Billederne i Palazzo Doria, og her har Rubens med en mageløs Zarthed malet Adam og Eva ind i; man føler denne voldsomme, ustyrlige Karl har lagt tømme paa sig selv og den fiine Halvskygge over Evas Hoved og Bryst og oprakte Arm er henrivende deilig.
Hochgheests to Kirker i Delft ere malede med en Gradation i det Hvide, som er aldeles fortryllende.
Coningh og Jan van Haagen have tre flade, vidtudstrakte hollandske Landskaber – men jeg mangler Ord for at udtrykke alle disse Skjønheder. Og det rynkede Franskmanden Næse ad og kaldte en smaalig Natur, en ukjærlig, kold, kjedelig Bemærkning, som man fra en vis Side seet ikke kan modsige, men den Betragtning, der kan glæde ved at finde Overensstemmelse i Malerens Opfatning og Malemaade (Stiil?) og den ham omgivne Natur, har jeg altid fundet gav rigere Udbytte og var retfærdigere. –
•102•
Jeg kunne fylde mange Bøger, om jeg vilde saaledes med Cataloget for mig gaa disse Ting igjennem Stykke for Stykke, og det er den rigeste Samling |af| Nederlændere jeg har seet, med Perler af en |saadan| Skjønhed, at de aldrig ville gaa mig af Minde, saameget mindre, som de anslaae de dybeste Strænge i mit eget Gemyt; her har jeg jo en Natur fremstillet liig vor egne kjære, et Familieliv saa yndigt og tillokkende som min Phantasi kunde male det. –