12. maj. 1843

Store Bededag 12 May.
I Tirsdags, den 9 May, reiste Moder og jeg ned til Frederiksværk, da hun gjerne vilde besøge Faders Grav, inden hun forlader Byen for at opholde sig hos de Gamle i Sommer. Der var en inderlig Glæde for mig atter at see de kjære Steder, hvor jeg har oplevet 5 lykkelige Aar. Allerede Veien glædede mig; ligeudenfor Frederiksborg kan man øine Bankerne ved Værket, Høbjerg og Maglehøi, Arnakke og Auderød Skov. I Ullerød stod endnu den usle Hytte med den skjæve Dør; [tegning af hytten] hele Huset har givet sig saa man vanskelig kan gaae ind uden at hælde. I Meelløse var den usle Smedie endnu blevet noget tarveligere idet Skorstenen var borttaget som Luxus, og det saae pudsigt ud at see Røgen søge sig Udveie mellem de løse Tagstene. Dette Tag var virkelig malerisk: Ryggen belagt med Græstørv ovenpaa Stenene, og nu de fine blaae Røgstrimer piblende ud rundt om paa hele Fladen; men de smedede derinde alligevel saa det dundrede efter. I Store Lyngby savnede jeg et Træ ved den første Bondegaard; man havde benyttet det til [overstreget: Brønd] at lægge Brøndvippen op i, nu var det fældet og Brønden borte. I Onsdags Morges var vi oppe ved den kjære Faders Grav, som var meget net holdt vedlige af Lars Ullerup, vor gamle Havekarl, nu gift og bosat i Auderød. Da vi kom derfra vilde vi see os om ved vor gamle Bolig, men – blev af Vagten viist tilbage! vi sagde hvem vi var, at vi havde boet der sidst, men nei! det var jo ganske i sin Orden, men kunde dog ikke Andet end gjøre et underligt Indtryk. Senere var vi der; jeg saae atter min lille Have, denne Plet, jeg har holdt •54• saa uendelig meget af, nu var den begroet, som da jeg fik den af Fader; men mellem Nælderne stode dog endnu enkelte af Blomsterne og der var en rig Flor af de yndige smaae blaae, man for vores Ubestandigheds Skyld har kaldet: Mandstro (Männertreue). Nede ved Steenbunken var jeg, hvor fra det lille Parti er taget, jeg i denne Tid har malet paa. Hvorfor kunde vi kun i fem Aar leve i dette lille Paradis?