14. jul. 1845

Mandag 14 July. Civita vechia ank: Kl 4 Morgen
1 Fr – – for en Baad.
1 – – – for at bære Tøiet til Toldhuset.
8 Sous for Kaffe nero con pane ed burre.
2 Fr – – for Passet.
13 Fr 5 Sous for Diligence Billet til Rom.
1 Paolo 2 Bajoc for Piombering.
3 Bajocci for en Apelsin.
1 Bajoc: underveis i Gjæstgiversted i Palo (? Kaffe & Spanierne)

Her kjender jeg igjen Modellerne for alle vore Kunstnere, alle! Det er halvt, som jeg var hjemme – Øinene er det; men Munden! – Hr Hall fra Ulm var mig en tro Hjælper, mens de to fran- •77• ske Malere lumpent svigtede mig, da det gjaldt efter at de Begge havde foreslaaet: at vi kunde følges ad; uden at sige mig et Ord tog de i Fælledsskab med et Par Andre en Vetturin, og jeg havde intet andet Valg, end at tage en næsten doppelt saa dyr Plads i Diligencen. –

Foligno Kl 7 Aften
For dog at have dette kjære Navn med!
Her maatte jeg betale, uagtet jeg havde ladet piombere – 1 Paol:
Hvad er at indvende mod: il faut payer.

hotel d'Almagne. Rom om Aftenen.
Altsaa den første Dag, jeg betraadte Italien skulde jeg ogsaa betræde Rom; men det veed Vor Herre, det var med en meget bitter blandet Glæde, at jeg saa piaza Borghese, piaza Colonna o s v af Gjenstande, hvis Navne vare mig længst bekjendte. Har jeg nogensinde følt mig fremmed og ret forladt, da var det for en Timestid siden, efter at jeg paa hele Reisen havde havt Leilighed at samle Bitterhed, (ene mellem lutter Spaniere og tre Italienere, hvoraf slet ingen talte et Muk af de Sprog, jeg har en Smule Forstand paa.) da jeg stod i Postgaarden, og de to fran[ske] •78• Malere gik den ene uden et Ord, uden et Farvel, den anden med det Ord: nous nous verrons demain! hvortil jeg kun havde det Svar: C’est bien possible! – Jeg er her i et Hotel i Nærheden af Caffe greco, hvor jeg skal hen strax imorgen tidligt for at høre efter de Danske – maatte dog Adolf og Thorald være i Byen! – Jeg er saa træt, saa snavset, saa støvet, at jeg virkelig trænger til Ro, hvad jeg i tre Nætter har savnet ombord, thi paa det haarde Gulv kunde jeg den ene Nat, da Blæsten var haard, ikke engang ligge stille, og der er idelig Knagen og Larm fra Maskinen. I Køien var det mig ganske umuligt at blive for Hede og Jamren o s v. – Hvad skal jeg bruge mine Øine imorgen, og hvad jeg har brugt dem idag! Langhornede Stude, de deiligste Muuldyr, mageløse Gjeder, Campagnen, Kysten, og tilsids[t] de deilige Romerinder!