Menu

Johan Thomas Lundbyes dagbøger

13. jul. 1846

Amsterdam 13 July 46.
Et Træk, jeg igaar saae i Dyre-Haven fandt jeg saa kjønt, at jeg her vil notere det. Der er to deilige Conguarer, en Han og en Hun; den første er saa glubsk og graadig, at Oppasseren gjerne under Maaltidet skyder en Fjæld ind for at dele Buret, at Hunnen kan nyde sin Part ubeskaaret. Det skeete ikke igaar, og da han var gaaet videre og de mange Tilskuere gjorde Tilsyn lidt besværligere, saa foer da ogsaa Hannen som rasende over sin Mages Part, som denne ganske taalmodig gav slip paa, og stod kjærligt og slikkede den graadige Herre, saalænge han spiiste. Er Mændene dog ikke nogle Asner, er Quindehjertet selv i det vilde Dyr ikke yndigt.
•115•
Jeg kommer ligefra Musæet, som jeg nu kan næsten udenad, det vil jeg ikke sige, men jeg er træt af at see det om igjen, og de Ting, jeg sætter meest Priis paa kjender jeg nu saa vel. – Det er underligt: de gamle Kunstnere vare ogsaa Manierister, men de have desuagtet mere Kjærne som oftest end de nye; man finder vanskeligt hos dem disses gruelige Nygternhed og Armod i Tanken eller tomme, blotte og bare Routine. – Et deiligt Billed af Cuip, hvor en Drivt Køer drives ind ad en Vei imod den Opgaaende Sol, som forvandler Farverne i Luften til et Lyshav. – Skyerne ere paa en egen Maade udtakkede med bestandigt sig gjentagende Kanter og Spidser, men man mærker det ikke for den mageløse Glands og Tone. Hele Landskabet er bredt og let malt, Dyrene svagt tegnede, men see den Solstraale som fladt skyder sig hen og spiller paa Toppene af Græsstraaene paa Træstammen tilhøire. Der er en saadan Følelse og poetisk Fylde i saadanne et Billed, at man reent glemmer Manglerne og maa i Henrykkelse tilstaae: nei, sligt kan vor Tid slet ikke producere. – Og hvorfor? hvad er i Veien for at sprænge alle de kjedelige, sammensnærende Baand, som Anatomi og Perspectivlære og Skyggelære have belæmret os med. Det er som en Troldom, der binder Kunsten i vore Dage.

•116•
senere samme Dag.
To Gange har jeg forgjæves været i Stadthuis, skulde komme igjen imorgen. Derimod i leproosenhuis var jeg heldigere og fik to deilige Billeder af Ferdinant Boll at see. Det ene med 3 Dameportraiter, halve Figurer, siddende om et Bord. – Det andet: en fattig Dreng bliver ført ind for 4 Herrer, hele Figurer siddende ved et Bord. To superbe Billeder og vel bevarede. –
Jeg passerede Jødeqvarteret, men som det var min Næse for drøit at gaa derind saa var det min Tanke for svært at begribe: hvor Mennesker kunne bo i en saadan Luft. Den romerske Ghetto var af mine kjære Spadseretoure, men her var det for stivt. –

  1. Aelbert Cuyp (1620-1691). Maleriet er Rijksmuseum, Amsterdam, inv.nr. SK-A-78.

  2. Ferdinand Bol (1616-1680). Malerierne er nu henh. deponeret i Rijksmuseum, inv.nr. SK-C-367, og i Amsterdam Museum, inv.nr. SA 7295.

Fakta

PDF
13. jul. 1846
Dagbog G, side 114-116

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS19998

Bjarne Jørnæs (red.): Johan Thomas Lundbye. Rejsedagbøger 1845-1846, Statens Museum for Kunst 1976, s. 270-271; Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 477-478