19. apr. 1842

19 April.
Jeg kommer netop nu tilbage fra Udstillingen, hvor jeg var med Fru Ferral og Louise Neergaard. Min Følelse for denne yndige Pige kan dog ikke være nogen øieblikkelig Ruus; jeg har aldrig følt saaledes for nogen Anden. Hun viser mig Godhed og Venlighed; men jeg tør ikke sige hende, at jeg e[l]sker hende, hun vilde da være tabt for bestandig; o, Louise! De kunde skabe Lykke og inderlig Glæde, hvor den nu ikke er. Skal jeg skrive til hende, naar hun er reist; det kan jeg kun daarligt – jeg føler mig meget ulykkelig; men jeg føler mig ogsaa god, jeg er saa vel stemt mod Alle, det er som min Kjærlighed til hende gjorde mig bedre – hvad nytter det, jeg savner den Selvstændighed, der ene kan give mig Haab om hendes og hendes Forældres Samtykke.