5. sep. 1845

5 Sept Rom
I dag har jeg havt det langt bedre med Contubernalerne; med Guds Hjælp lader det sig vel gjøre: at vi kunne enes men videre bliver det neppe. – Jeg har været to Gange i Vaticanet; det er en Verden af Kunstsager, hvor de allerdeiligste Ting findes, hvor man vender Øiet. Af Malerier er der ikke mange, men aldeles henrivende. Det har forundret mig •91• at Oliefarven har holdt sig langt bedre, end Frescofarverne, saa at Raphaels Stancer og Loge kan jeg saa at sige slet ikke nyde; men hans tre store Billeder i Olie desmere. De ere ubeskrivelige! Foruden dem har allerede Caravaggio, Titian, Perugino og flere i høi Grad slaaet mig. Og da jeg sidst havde seet mig mæt og træt paa disse Sager, var det en ordentlig Hvile at gaa ned til Antikerne. Statuer have for mig ikke det anstrengende ved Nydelsen som Malerier. Men her er jeg endnu næsten Hedning; det skal blive bedre, haaber jeg, inden jeg forlader Rom.