27. sep. 1842

27 Sept. – ”|han lider| fordi Lidenskaberne ere vaagnede, disse Harpyer, der have sovet hos ham, som hos Andre, indtil den Alder, han nu har naaet. Bedre, langt bedre, at de plager ham med smertelige Længsler, end at han skulde have at angre, at han havde tilfredsstillet dem med en forbryderisk Eftergivenhed”. – Walter Scott. –
Idag vare Frøkenerne Plesner fra Langeland hos Moder for at besøge Louise. Den yngste var en ganske kjøn, høi og rank Pige med et godt og barnligt Væsen, hvor forskjelligt fra Hovedstadens unge Damers! – – senere Disse ovenforskrevne Ord af Walter Scott ere sande – der er intet andet for, jeg maa give efter for Lidenskaben, føre et tøileløst Liv, der vilde, om ikke fylde med Taarer, saa dog afvende de venlige Øine, som hidtil have vogtet paa min Vandel – eller stride imod, og da bestandig længes, føle det dybe Savn efter en trofast Qvindes Kjærlighed, denne dybe Attraa, som Naturen har nedlagt i hvert Menneskebryst. Hvor vil da min Munterhed blive af – held den, der har udstridt, opgivet jordisk Kjærlighed, hans Hjerte har Fred, men denne Fred er dyrekjøbt. Den erhverves kun ved en haard Selvfornægtelse, der dog maa give en mageløs Ro. Løber ikke Tiden hurtigt? ogsaa du skal finde Hvile! men naar? – – Louise Neergaard, har du alt udstridt denne Strid? Har ogsaa Dit Hjerte banket heftigt og drømt om Lykke paa Jorden? Eller er Du af de Salige, hvem Lidenskabens Haand kun let har berørt? – Jeg gyser for Lidenskab, selv i Kjærlighed. –