3. okt. 1842

3 Oct.
Jeg naaede Flinterup, og gik paa Veien derfra til Gyrstinge et langt Stykke gjennem Skov, det smukkeste jeg traf paa den Dag, thi Veien er ellers mellem Vedby og Ringsted meget bar. Jeg kom til Ringsted før Kl: 4, havde ikke siddet ned paa den hele Vei (omtr 3½ M) og ikke nydt andet end Frugt og den omtalte Slurk Mosevand. Efter at have hvilet og styrket mig lidt gik jeg hen i Kirken med Rosenfalk, som jeg tilfældigviis traf paa. Kirken havde jeg ventet mig mere af; dog glædede det mig inderligt med egne Øine at see Stenene over Valdemarerne og deres Dronninger og Børn, skjøndt de ikke længer betegne Stederne, hvor de gamle Kongers Been hvile. ”Hil Dig, Dagmar! – Tvi Dig Beengærd!” skal man endnu i vore Dage kunne høre en og anden Bonde sige, naar han træder hen for de 3 glatte Steen, der bære disse Dronningers og Valdemar Seiers Navne, eller have baaret; thi der er blot svage Spor tilbage af Indskrift. – Men Erik Menveds og hans Dronnings, Ingeborg, Monument er ganske prægtigt; der ligger nemlig en stor, deilig udarbejdet Messingplade over Kisten, med deres Billeder rigt indfattet af Forziringer. Hovederne ere ødelagte, Dronningens senere restaureret i Marmor, hvad der gjør en underlig Virkning ved Siden af Messinget. – Erik Plougpennings Liig er indmuret i en Pille i Kirken; Kisten kan man faae Øie paa ved at udtage en løs Steen. – Der er ogsaa en Deel nyere Gravmæler, som ere ret prægtige, men ikke ret smukke. – Forøvrigt er Ringsted en ubetydelig, uanseelig By. Jeg forlod den Fredag Morgen, 9 Sept Kl: 7, gik et Stykke af den samme Vei, som jeg forrige Dag var kommet dertil, for at komme vesten om Haraldsted Sø.