28. sep. 1843

28 Sept.
Høstsang.
Mel: Nu titte til hinanden de fagre Blomster smaa

Det lufter mildt i Høst fra Velsignelsernes Hjem:
Paa Mark og Eng Guds Sendebud udvandre;
Usynlige gaae de med Meierne frem;
Guds Have de mindes med hverandre.

2.
I Paradiset voxed Velsignelsernes Straae
Med Hvedens Ax og Rugens rige Vipper;
Velsignet her bølger, hvor Kornagre staae,
Et Paradiis-Hav foruden Klipper

3.
Og over Axehavet der jubler Lerkesang;
I Kløver-Engen muntert Leen klinger;
Med Riverne Høstpiger flokkes paa Vang;
Glad Høstkarlen Meieredet svinger.

4.
Tung ruller lange Høstvogn til By med Markens Skat,
Men let og rask paa Stange gjemmes Skatten.
Paa Sletten er Færdsel fra Daggry til Nat;
Om Liv sjunger Dagen fro til Natten.

5.
Guds Engle kan sig glæde ved Menneskenes Høst,
Hvor fromme Sjæle frydes ved Guds-Gaver.
Selv Dyret sig fryder ved Høstlivets Lyst:
Smaafugl holder Gilde mellem Traver.

•59•
6.
See! Dyr og Fugl har Klæder; om Føden maa de gaa;
De søge glad og lystelig de finde.
Som Fugl høster Axsanker uden at saa:
Som Ruth gaaer til Høsten fattig Qvinde.

7.
Nu frydes rige Bonde og Fattigmand er glad:
Hos Gavl, paa Toft staae Markens høie Stakke.
Dog størst bliver Glæden i Frelserens Stad,
Naar evig vi Høstens Herre takke.
B.S. Ingemann. –