28. maj. 1846

•34•
28 May. Florenz
Jeg gik atter igaar i nogle af Kirkerne her og frydede mig over de smukke Kunstsager.
Saaledes i Anunziata:
Andrea del Sartos deilige Frescer udenfor i Buegangen, hvor tillige Pontormo og [overstreget: flere] 2 andre have malet; den ene [kunstnernavn udeladt] en underlig lidenskabelig gammel Karl, som selv har hugget to af Hovederne ned med en Hammer, blot fordi Munkene havde afdækket Billedet før han vilde. Det forestiller: Trolovelsen, er deiligt malt, men Maria og en siddende Figur foran tilhøire, som bryder Staven, have ingen Hoveder.
Andrea del Sartos: Madonna del Sacco i Klostergangen over Kirkedøren.
Perugino: Madonnas Himmelfart og en tronende Madonna inde i Kirken, den sidste oppe i Koret, hvor tillige er deilige Sculpturer: Lidelseshistorien i Relieffer og et Krusifix af Giov da Bologna. •35• Hvælvingen over Koret, en stor Kuppel uden Vindue oven i, hvad meget forhøier Virkningen, er rart malet af Volterrano (?) som Heelhed betragtet. Den forestiller: de [overstreget: -n] aabne Himle, og det er virkelig som man seer de Saliges Regioner dybere og dybere, tabende sig i en gylden Glands. I den nærmeste Krands er foruden mange Helgene fremstillet Treenigheden, kronende Madonna. De enkelte Figurer spørges mindre om, men det Hele gjør en herlig Virkning. –

I Santa Croce: en smuk Bebudelse af [kunstnernavn udeladt], mange floue, nye Monumenter af Canova og Ricci o. s. v med triumferende Italier og hylende Poesier. Et nyt Monument over en polsk Fyrstinde [navn udeladt] har dog glædet mig. Jeg veed ikke Kunstnerens Navn, men uagtet han er lidt smaalig naturalistisk i Foldekastet, saa derved Figuren, som ligger paa en Seng, forsvinder for meget i Tæppet, saa er der dog en saa fiin Følelse i dette Arbeide, at jeg •36• altid maa op i det Kapel og fryde mig derover. Det er den blideste Fremstilling af Døden: den ældre dog kjønne Kone ligger eller sidder halv opreist, hvilende mod en Pude, har Hænderne foldede under Brystet, og det er som hun sov. Et Klæde er smukt lagt over hendes Hoved, saa man kun seer Ansigtet. Jeg holder meget af dette, uagtet jeg kan skjønne, at det ikke er af de store Ting, der udmærke dem ved en storstilet Behandling; men det har mere sit Værd gjennem den [overstreget: zarte] Følelse, der udtaler sig deri, og som umiskjendelig er Afglandsen af et ædelt Gemyt ogsaa hos Kunstneren selv.

senere samme Dag.
Idag saae jeg det store Billed af Fiesole (Fra Beato Angelico) i Galleri Medici, som til dagligdags er lukket. Det er en collosal Madonna con Bambino. Paa Indfatningen der er afrundet foroven med en Halvcirkel ere tolv Engle tilbedende og •37• musicerende, saa deilige, at de to, jeg har tegnet i hans Madonna Kroning ere slet Intet, og de deilige smaae i Santa Maria Novella fik farlige Rivaler. Det er et underligt Menneske, og har nogen givet Afglandsen af Saligheden, da er det ham. Paa Dørene findes ud og indvendig 4 store Helgene: San Pietro, Døberen og 2 andre. –