28. jun. 1845

Løverdag 28 Juny
|hotel royale.|
Chamonix
1 Fr tog min Vert imorges for en Kop Kaffe; men saa bød han mig ogsaa paa samme Tid en Rose. Vi kjørte Kl 7 fra Genf, passerede den sardiniske Grændse, blev skarpt visiterede og maatte afgive vore Pas, som vi senere modtoge paa et andet Sted, hvor nogle Karabiniers, der saae ud som Herskabstjenere i Kjøbhvn i gammeldags Livree, holdt Vagt. Senere fulgte vi den lille Flod Arve, der i de yndigste Bugter slyngede sig gjennem Dalen. Bjergene var ikke saa høie endnu, at der laa Snee paa dem. Diligencen kunde gaae til Salanche, hvor vi spiiste til Middag.
1½ Franc.

•15•
Derpaa kjørte Doctor Storch fra Frankfurt hans Kone og Fetter i een – to Nordamerikanere og jeg i en anden af de smaae Chars a banc, som her fra føre de Reisende til Chamonix. [i margin: 6 Fr. 6 Sous] To Italienere fra Siena [i margin: Palmieri] kjørte uden at spise. Denne Tour var mageløs deilig trods den temmelig stadige Regn. Veien var saaledes, at man neppe skulde tro det muligt at kjøre – gik over mange rivende Strømme, over daarlige Broer og paa steile Skraaninger; men jeg har alt seet saa meget Forunderligt, at jeg efterhaanden vænner mig af med at blive forbauset. Naturen var ubeskrivelig deilig: Dalen yppig, med deilige Træer, Kornmarker, Landsbyer og en Masse yndige Blomster; dybest i Dalen [overstreget: gik] slængede Arven sig i sit yndige Leie. Bjergsiderne til Siden bevoxede med Naaleskov, men øverst blev Skraaningerne ganske sterile, og saa kom den skinnende Snee i Kløfterne paa de øverste vildttakkede Spidser. Høit oppe saae man een Gang en eenlig Sennhytte. Flere nette Vandfald: Arvenaz •16• og Chede, troer jeg det andet heed, med en Klippeblok midt i Faldet. Mange rivende, fraadende Strømme saae vi; men Menneskene saae gruelig smudsige, lurvede og grimme ud. Der mylrede af modbydelige Tiggere og alle Slags: Blomster, Skalmeietoner o s v blev benyttet for at presse Penge. Iblandt Blomsterne vil jeg blot bemærke: Forglemmigei, den lille blaa Klokke og den deilige Alperose (Rododendron). Og dog var det næsten Alt som Intet mod Chamonix Dalen, hvor uhyre Iismasser vare væltede ned lige til den dyrkede Deel af Dalen, og ligge der bestandig uden at kunne optøes selv i den varmeste Sommertid. Sneen, med sin blændende Hvidhed og egne transparente Udseende, Isen med sin klare fine blaaegrønne Farve paa de høie Toppe, viiste sig undertiden saa vidunderlig deiligt, at man ingen Forestilling kan gjøre sig derom, naar man ikke har seet det. Heller ikke har jeg nogensinde seet Spor af denne eien- •17• dommelige Glands og Transparents, som undertiden viiste sig i Gletscherne og Sneemasserne; hvorimod Dalstrøgene og Sneebjergene oftere saae saa aldeles ud som jeg efter Billeder havde forestillet mig dem. Men kan en saadan Glands vise sig med tyk Regnluft, hvad maa det da være i Solskin? Hvad Kulden angaaer, da kan jeg ikke negte, at der var en betydelig Forskjæl fra [overstreget: Dalen] Lavlandet, men jeg kunde dog holde det ud i min tynde rødgraa Kittel fra Vognstrup Malkeplads, og jeg har ingen anden med, er altsaa ikke indrettet paa Regnveir. – Køerne gik her alle med Klokker, hvoraf mange baade i Klang og Størrelse lignede Gryder. Vi havde en Hest og et Muuldyr for Vognen, og en Kudsk, som havde et Par Buxer af Skind eller egentlig et halvt Par, spændt over de andre Klæder, hvad der mindede mig om hvad jeg har seet paa Billeder fra den romerske Campagne. Ligeledes saae jeg her Flokke af sorte, nøgne Sviin som de italienske. Men Menneskene vare gruelige.