29. jun. 1845

Søndag 29 Juny Chamonix.
Vi have gjort tre Udflugter idag. Den første til Cascade Pelerins, den anden besværlig, et Par Steder næsten farlig til Glacier de Bosson og den tredie, længste, besværligste og interessanteste til Montenvers. Her blev Germanerne tilbage, saa det var kun de to Amerikanere Mr. Nulton og Mr. Gardner, [overstreget: og] de to Italienere og jeg som med to Muuldyr og en Fører tiltraadte Vandringen. Jeg har aldrig troet at en Vei kun[ne] være saa ringe og dog føre Navn af Sti, jeg havde aldrig troet at det var mig muligt at holde ud, hvad jeg der maatte af Træthed, det var saaledes, at Benene skjælvede under mig; men det lønnede sig. Da vi kom op var det endnu muligt at see over mer de glace i Sandhed, som et Hav af Iis, •19• hvortil talløse Bække strømme ned fra Fjeldsiderne. Skyerne vare dybt under os og fra Dalen lød den evige, mangestemmede Sang af Arven, som brusende farer igjennem Dalen i Forening med de mangfoldige Strømme, som styrte ned paa begge Sider; dertil Gjedernes og Køernes Klokker – det hele er som et fjernt Tonehav der bølger over Dalen. – Det er underligt nok: jeg gjorde denne Reise for at see Montblanc og imorgen tidligt gaaer jeg atter bort, uden at have seet Montblanc et eneste Øieblik. Det er de store vældige Skyer som evigt ligger og vakler paa Toppene, fordi de ikke gider svømme ud i den fri Luft, men hellere mageligt hvile deres store tykke, klamme Legemer [overstreget: paa] mellem disse Toppe. Luften var oppe paa montenvers gjennemtrængende kold, og da jeg var vaad af Skyerne foruden og af Sveed forinden, saa fik jeg det nok at føle; men der var der i det lille Værtshus, som ogsaa her i det store hotel royal Kamin med et dygtigt Baal, hvorved der var meget hyggeligt at sidde.
•20•
Jeg tegnede en lille Tegning uhyre flygtigt i Fremmedbogen deroppe og besteeg den ene Italieners Muuldyr, som han meget høfligt tilbød mig. Det var en egen Fart den nedad den raae Zikzaksti; uagtet det blev mig forbudt at lede Dyret saa var det dog vanskeligt at lade Tøilen i Ro, naar Hovedet af Dyret ragede ud over den uhyre Afgrund, og vanskeligt at huske, at Forbenene sad under Boven og vare netop paa Stien. Svindel [dvs. svimmel] var jeg slet ikke, men det var rædsomt at tænke sig et Feiltrin af Dyret; dog det gik saa roligt, saa fornuftigt søgende, de bedste Steder mellem eller paa de løse Stene og plørede Huller, hvoraf Stien bestaaer. Inden vi gik ned igjen var mer de glace saa aldeles skjult i Taage eller i en •21• Sky egentlig, thi nedenunder var Enden af det, som er styrtet langt frem i Dalen, ganske synlig. Og netop paa samme Deel havde vi endda den Glæde at observere en Iisblok glide og rulle med vældigt Bulder ned over de andre. – En mærkelig Ting er: at man slet ikke føler Afstandene, saa store som de dog ere, og det er først naar man tænker paa: at det, der seer ud som Græspletter paa vore Brinker hjemme, det er her gamle Naaleskove – at man føler Afstanden. Overordentlig deilige ere de [overstreget: mindre] smaae Strømme som styrte ned ad Siderne i de deiligste Linier. Og saa fra Bjerget see ned i Dalen, hvor de enkelte Landsbyer fast ganske forsvinde og der dyrkede Agre give Sletterne paa Flodbredderne Udseende af mønstret Sirts. – Det var en deilig Dag uagtet en Deel Regn og ingen Sol og, uagtet jeg slet ikke opnaaede, hvad jeg attraaede saa meget: at see Montblanc!

•22•
5 Sous for at sye et Spænde fast paa min Randsel.
2 Francs Min Part af Førerløn.
15 Sous Viin og Brød paa Toppen af montenvers.