7. jul. 1845

Mandag 7 July. Genf.
Jeg har idag besøgt Mr Diday i hans Værksted. Han er en midaldrende Mand med et strængt Ansigt, lidt skaldet; men han havde et meget venligt Væsen. Vi underholdt os en Timestid paa fransk, saa godt jeg formaaede; jeg viiste ham mine Tegninger, som lod til at behage ham, og til sidst valgte han nogle af mine raderede Blade og Chr: Hennebergs Træsnit efter min Tegning: Hesten og Føllet, hvilke Ting jeg bad ham modtage. – Derfra gik jeg til hans berømte Elev: Calame, en lille sortsmudset Mand i langt rigere Omgivelser. Han havde i Arbeide: Templerne ved Pestum, et Billed med en smuk Virkning; men jeg bliver ved den Mening, jeg fattede om disse to Kunstnere efter i Musée Rath at have seet de første Arbeider af dem: jeg savner Natur og Simpelhed i Behandlingen. Dertil kommer: at ingen af dem har megen Farve. Men Calame især har en prægtig Opfatning, det kan man ikke negte ham. – Calame modtog alle mine •53• Raderinger samt Træsnittet, og gav mig 6 nydelige Blade af hans egne, der næsten ere mig kjærere end hans Malerier. Det vil jeg dog ikke sige, men de ere nydeligt gjort, og jeg gik meget fornøiet fra ham, søgte lige til Posten, hvor der havde været to Breve til mig, som begge vare afsendt til Rom. Da blev jeg noget ilde tilmode, Bureauet var lukket igaar, hvordan i al Verden skal man værge sig mod Sligt. To Breve, hvilken Glæde! og nu maa jeg idetmindste vente 7 Dage og vel mere, inden jeg naaer Rom. Det var fra Dig, velsignede Moder! og vel fra Fru Høyen, kan jeg tænke. Nu skulle I modtage mit 3die Brev, som I vel see, skjøndt det er til mine Venner. Og endnu intet Ord er kommet til mig fra Hjemmet. Ret længe vil jeg dog ikke godt holde ud at reise, det mærker jeg vel, skjøndt det bliver vel dog bedre, naar jeg faaer et ordentligt Hjem i Italien, og slipper alle disse talløse Bekymringer for Pas, Regninger, Befordringer, Sprog o s v, som dog piner[,] Baggage ikke at forglemme med Visitation og Drikkepenge – det er utaaleligt!

•54•
3 Fr. 60 Centimes for et Brev til Vennerne i Danmark.
1 – 50 – for en Redekam. – til Skjægget.
Idet jeg skriver videre og videre i min Dagbog, føier et Billed efter det andet i min Tegnebog, kan jeg ikke andet, end med Savn tænke paa: at en af mine Nærmeste, der ved sin Hjemkomst allermeest skulde have glædet sig ved disse Ting, hun er borte, gik bort faae Dage før jeg forlod Slægt og Venner. Louise Lundby saae alt min Reise imøde med deeltagende Spænding, da kaldtes hun selv til en længere ad en stille, dunkel Vei, hvor der er bedre end her for den sande Christen; men hvem er det, om hver Handling, hvert utilbørligt Ord, vor hele hemmelige Brøst blev lagt paa Vægtskaalen? – Dog, Guds Naade ligger paa den anden, og den veier lettelig op selv store Forbrydelser, vil jeg tro.

senere samme Aften
Det er underligt at tænke paa, at jeg, der nylig levede saa ganske som Skik og Brug er i Danmark, saa snart skulde sidde paa Gaden i Genf med min lille Pibe i Munden, under den store Gaslampe, i Passiar med min Vertinde. Og dog gjorde •55• jeg det netop saaledes efter en lille Spadseretour paa den smukke store Quai ved Rhonen. Havde ikke de to Breve forfeilet mig, da skulde Opholdet i Genf været ret behageligt. Det var den første Hvile, jeg nød, kunde i Erindringen nyde det smukke Schweitz, kunde i Ro skrive til mine Venner, og endda faa Tid til at tegne lidt. Imorgen Kl 6 til Lyon; om en Ugestid skal jeg vel være i Rom hos Landsmændene. –

Min Regning her i Hotel grand aigle 18 Fr 50 Cent.
For et Par Støvler forsaalet (ublue) 6 –
For Vadsk – veed jeg endnu ikke. – 1 –