24. maj. 1842

24 May.
Vidunderlig deilig er Naturen dog paa denne Aarstid. Hvergang jeg gaaer til og fra min Moders Bolig maa jeg standse ved Kastelsporten og see op i et løvrigt Træ der staaer; det er saa tæt og fyldigt, Bladene saa saftige og vægtige at de hænge nedad. Græsbunden mylrer af Blomster og her midt i Byen kan man dog høre Drosselens Slag, hvad jeg aldrig havde troet. Endnu er de to yndige Asketræer, som staaer et paa hver Side af Kastelsbroen, endnu ikke udsprungne. De to Træer holder jeg uendelig meget af, deres Grene og Qviste bøie sig saa yndigt ned mod Vandet, som de vilde drikke deraf. Jeg havde ikke troet, man kunde være saa glad ved Naturens Opvaagnen her midt i Byen. – Vil mit store Maleri lykkes vil jeg dog faae en herlig Sommer her, hvor min Moder boer. –