Johan Thomas Lundbyes dagbøger
12. mar. 1846
Neapel 12 Marz 1846
Ankomst 11 Mrz Kl: 4. Albergo dei fiori – Ferari.
Jeg vidste, man burde være en Croesus for at reise til Neapel, og dog, skjøndt fattig Stipendiat, gav jeg mig paa Veien: •165•
- Albano. To Timer Regn og Blæst – saae ingen af de smukke Albanerinder uagtet det var Søndag. Det var den 8 Marz, den dag Thorwaldsen kom til Rom, og som han regnede for sin Fødselsdag, men virkelig er hans Datters, Fru Paulsens:
- Arizia
- Genzano
- Veletri. Første Natteqvarteer. Smuk Beliggenhed ved Foden af Volskerbjergene.
- Cisterna.
- Gjennem de pontinske Sumpe, hvilken Egn paa mange Steder mærkeligt mindede mig om Hjemmet. Store Flokke af Bøfler, Heste og Oxer. Forbi
- Forapi (Forum Appium) Trattori.
- Bocha di fiume. To Timers Hvile. Derfra paa den lange, opkastede, lige, med Træer beplantede Vei til
- Terracina. Mange Palmer. Theoderiks Borg (en stor Ruin med en Række af Buer oppe paa Randen af Bjerget. Havn. Her var andet Natteqvarteer.
- Montecieli di Fondi. første neapolitanske Toldlinie.
- Fondi. Anden neap Toldl: Mærkelig By, med cyclopiske Mure, en smuk Kirke i byzantinsk Stiil og maleriske Mennesker. •166•
- Itri. En høist malerisk, ussel By; derfra ad en deilig Vei med rig Vegetation til
- Mola di Gaeta. En smuk By med Udsigt til Gaeta, [overstreget: Monte] Cap Mycene og Noget i Regnbygen, jeg antog for Ischia. Fra Fondi og her til Neapel ere alle Byer brolagte med store Fliser, jeg troer Lava. To Timers Hvile. Ad en deilig Vei til
- Santa Agathe, hvor vi tredie Gang overnattede. Næste Morgen i en rygende Blæst til
- Capua. På Veien havde jeg seet Vesuv. Befæstet med Volde og Grave og desuden et Castel. Her forlod de to nette, venlige catholske Præster os. Soldater klædte a la Franskmænd. Æsler med prægtige, maleriske Kurve og store Straasække, Bønder med brune Hættekapper udsyede med blaae og røde Ornamenter o s v. Nu gik det efter to Timers Hvile til
- Averso, en anseelig By med to Galehuse. Prægtige Viinhaver eller Skove ved Veien, som allerede myldrede af Carriccoli overlæssede med Mennesker og forspændte med Muler, Æsler og Heste, hvis Seletøi blev rigere og rigere jo nærmere vi kom hertil. Oxevogne, paa en ny Maade forspændte og Oxerne sædvanligst hvide, Hornene mindre end paa de romerske og stærkt fra hinanden bøiede, saa de tit stode lige ud til Siderne.
Fakta
PDF12. mar. 1846
Dagbog F, side 164-166
Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS19997
Bjarne Jørnæs (red.): Johan Thomas Lundbye. Rejsedagbøger 1845-1846, Statens Museum for Kunst 1976, s. 182-185; Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 408-409
Bertel Thorvaldsen (1770-1844) fejrede livet igennem den 8. marts som sin "romerske fødselsdag".
Elisa Sophia Charlotta Paulsen (1813-1870).