Johan Thomas Lundbyes dagbøger
11. dec. 1845
11 December 1845.
Musæum Gregorianum, som den nuværende Pave Gregor 16de har indrettet, og som indeholder etruskiske Oldsager, saae jeg idag.
- Mange smukke Terra cottaer.
- En Vase med farvede Figurer paa hvid Grund.
- En stor Vase. •145•
- En anden stor Vase med en Achilles og en som har lidt en Deel.
- En flad Skaal med Triptolomos inden i.
- Mange store deilige Kar af brændt Leer.
- En Mars i Bronce, deilig Figur i en streng Stiil, som mindede mig om den smukke Offerdreng i Kapitol og Ægineterne.
Senere var jeg inde i
Fiesoles Capel, hvor han har malet al Fresco Billeder af S Stefans og S Laurentius’s Liv, 8 Kirkefædre og de 4 Evangelister i Loftet. Desværre have disse Billeder lidt en Deel, maaske endog ved Overmaling, og ere desuden uheldigt anbragt, altfor høit for det snevre Rum; men et Par af dem saae man godt til min store Glæde. –
Senere var jeg i Capitolium, og gik hjem forbi alle de mærkelige Steder mellem den tarpæiske Klippe og Ponto rotto, passerede ogsaa Ghettoen og senere Cancelleria, der dog ikke kunde i mine Øine slaae Palazzo Venetia af Marken. – Hvad er Renaissancestilen? – thi hjemme give vi noget heelt Andet dette Navn. Idag fik jeg Breve •146• med Bissen fra Skovgaard, Lympa, Wik og Christian Freund, Stambogsblad fra Krebs og 8 Portraiter samt en anden lille Tegning af Skovgaard.
Fakta
PDF11. dec. 1845
Dagbog F, side 144-146
Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS19997
Bjarne Jørnæs (red.): Johan Thomas Lundbye. Rejsedagbøger 1845-1846, Statens Museum for Kunst 1976, s. 163-164; Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 393-394
Dvs. pave Nikolaus V’s kapel malet af Giovanni da Fiesole, kaldet Fra Angelico (1387-1455).
Billedhugger H.W. Bissen (1798-1868), der medbragte breve fra følgende af Lundbyes venner: maleren P.C. Skovgaard, billedhuggeren Hermann Ernst Freunds børn Olympia Freund (1838-1869) og Adolph Victor Freund (1836-1881), deres fætter, billedhuggeren Georg Christian Freund (1821-1900) samt lægen Frederik Krebs (1814-1881).