20. jun. 1845

Fredag 20 Juny. – Frankfurt.
I gaar paa en af Stationerne ved Jernbanen var det snurrigt at høre, Drenge gaae om til alle Vogne og med den monotoneste Stemme af Verden at spørge: was’t gefällig? was’t gefällig?
Den Deel af Staden nærmest om Domkirken er meget alderdommelig med mange høist interessante Huse. Paa flere af disse gamle Bygninger saae jeg smaae Taarne, Karnapper og en Mængde Billedværk i Steen og Træ. –

•49•
Domkirken
fik jeg ikke at see; netop som jeg var indenfor Døren, sagde man mig, at den skulde lukkes. Men den lod til at være smuk, og havde en smuk Indgang med deilige gothiske Zirater.
Der Römer
med en smuk hvælvet Forhalle, gamle Døre o s v, som i Grunden interesserede mig langt mere end Valgsalen og Kaisersalen, som for Tiden ere under Restauration. Billederne af de tydske Kaisere, som ere ganske nye, ere derfor nedtagne og stillede i en Bygning ved Siden af der Römer; men de morede mig ikke, naar jeg undtager Lessings Fredrik Barbarossa og Philip af Schwaben malet af Rhetel, Elev af Cornelius. Kaiser Sigismund af Volz var uhyre routineret, men ogsaa uhyre manieret gjordt.

Stäteliche Kunstinstitut
Med et smukt Billedgalleri og en Samling af Antikker, net opstillede; heriblandt saae jeg adskillige af de mageløse Metober fra Parthenon. Desforuden er her •50• nogle Vaser og en Deel Tegninger og Cartoner. Af Malerierne vil jeg nævne dem jeg saae helst paa i den Tid jeg var der, langtfra tilstrækkelig:

• Overbek: Religionens Triumf i Kunsten. Et mageløs deiligt Billed, det første store, jeg har seet af denne underlige Mand. Heelt igjennem strengt og reent, i mange Hoveder er denne himmelske Uskyld, som betegner Overbek saa yndigt. Det var bestemt et Billed, som vil blive i min Hukkommelse.
• Lessing. Huss i Constanz. Saa deiligt en Billed, at det reent rokker min Mening om Düsseldorferne; men det er ogsaa saa langt over, hvad jeg ellers har seet derfra.
• Lessing. Ezzelin III i Fængsel, to Munke besøge ham; ogsaa et smukt Billed.
• Lessing. Landskab med en Flod, hvis Leie, man kan spore dybt ind i Billedet. I Forgrunden tilvenstre et brænde[nde] Huus; en Mand ligger dræbt, hans Vaaben ved Siden.
• Lessing. En Ridder vander sin Hest ved en Kilde i en dunkel Skov, bagved en belyst, aaben Plads. Lessing havde jeg ventet noget af, og blev ikke narret. •51•
• Schadow: de 5 kloge og de 5 daarlige Jomfruer. Ogsaa et anseeligt Billed.
• Morgenstern. Et lille Parti af Venedig.
• Achenbach. Et Skibbrud, men hans Ætna i Ddorff paa Udst: var mig kjærere.
• Veit. Christendommen bringer Kunstnerne ind i Tydskland, fresco. Dette Billed behagede mig slet ikke, i ingen Henseende. Paa begge Sider ere allegoriske Figurer: Italia og Germania, for at antyde som Catalogen siger Grændserne for den i nyere Tid friskblomstrende Kunst. Jeg vil ikke tale om Sverrig Danmark og Norge; men er England og Frankrig, Holland og Belgien enten for Intet at regne, eller er alt tydsk? – De Ældre.
• Roos. Flere nette Dyrestykker, men han tegner vist ikke godt, derpaa tyder alle de Billeder og Raderinger jeg har seet.
• G:v:d:Ekhout. Et deiligt Mandshoved.
• Dujardin. Et prægtigt lille Billed med en rød, staaende Ko og en liggende.
• v:d:Doos. Billed med Faar, men de to Billeder i vort kngl Galleri behage mig begge mere.
• Everdingen. Et Landskab. Bjælkehuse.
• P. Wouvermann. En smuk Hestestald. •52•
• Pforr. To Billeder. Han synes stærkt paavirket af Wovermann.
• van Dongen og
• T. Vyck. To Dyrstykker, som dog alt ere temmelig dunkle for mig.
• Bachhuisen. Havneparti.
• P:P:Rubens. En opsadlet Skimmel. Den var ikke godt tegnet, men havde en prægtig, glandsfuld Farve.
• P. Coninck. Et smukt, ganske fladt Landskab, med en viid Udsigt.

[indført i margin af side 50 med fremmed hånd: Rhotert aus Osterkappeln auf Uhlenbrock 2½ Stunde von Osnabrück auf dem Wege nach Bremen]

Dette er de Ting, jeg saae, og jeg finder den lille Samling overhovedet ganske nydelig, net Ophængt, belyst fra Vinduer i Loftet. –
Derfra kjørte vi ud til Kirkegaarden der er meget pæn og besaae siden en Have, som det undrede mig kunne have nogen Tiltrækning for Folk, da den var meget begroet og havde et Lysthuus med Afstøbninger af Antiker, begge Dele, hvad især Damer pleie at være bange for.
I Eftermiddag gaaer jeg atter til Mainz med Jernbanen, og er vel fomøiet med mit Besøg i den By, som siden, jeg læste Göthes: aus meinem Leben, har bestandig havt saamegen Interesse for mig. Hans Huus fik jeg ikke at see. •53• Men der var langtfra billigt i Frankfurt, jeg havde ved Ankomsten opsøgt et uanseeligt, men meget net Værtshuus paa Pladsen hvor Göethes Monument staaer, zum Steinberg hedder det. Jeg havde det meget godt, men maatte betale meget mere end paa det store Hotel: Haus Holland i Mainz – der var det 2 Gylden 2 Kreuzer – og her – 2 G. 57 Kr.
en Kop Kaffe og i: Gasthaus zum Steinberg, – 6 –
hvor der er en Hane med en Stemme saa klar og høi og fiin, naar den kalder paa Hønsene, som jeg endnu aldrig har hørt den. Den rige Baron Rotschild har her mange Eiendomme. Hans Moder, som skal være 96 Aar boer endnu her i Jødegaden i deres gamle Huus, hvorfra hun ikke vil flytte, men kjører endnu daglig sin Tour.
Havde jeg dog kunnet tegne nogle af de prægtige gamle Huse, jeg her har seet. De blive sjældne, og hvad faae vi istedet: luxuriøse Pragtbygninger uden al Karakteer, men det er jo Tidens Karakteer: at være karakteerløs. Dem har jeg nu truffet i rigelig Mængde lige fra Hamborg af i hver By.

Billet til Jernbanen, 3die Klasse |til Mainz| – 1 Gylden

Billet til Mannheim. Dampskib 2 – 38

En Bog og to Blyanter 30
6 Gylden 11 kr.