14. apr. 1842

14 April.
Igaar tog jeg Mod til mig og gik atter op til Fru Ferral; men hun, for hvis Skyld jeg kom var der ikke hjemme; jeg vil nu tage for Alvor fat paa mit Arbeide, saa vil jeg nok glemme dette Hele, jeg dog bør opsætte til jeg bliver mere moden som Kunstner, da vil vel ogsaa nok findes en Pige, om hun end ikke heder Louise Neergaard, der vil dele Ondt og Godt med mig. Ja, jeg vil male, tegne tænke kun paa Kunsten. Hoyen opflammede mig ret dertil igaar, da vi længe gik sammen inde i Antiksalen og senere betragtede Constantin Hansen[s] deilige Arbeider. Jeg maa slaae Alt Andet af Hovedet, skal jeg kunne staa nogenlunde selvstændig for Hoyen, han har et skarpt Blik, og har længe dadlet det Vaklevurne hos mig. Det gjælder, som Mahmud den 2de sagde til en nye Storvezir, da Formanden var halshugget: Samle dine Tanker tilgavns, Storvezir! thi Alle veed, det er Alvor! – Ja Alvor er det at rive et yndigt Billede itu, for at jage efter en Dygtighed, jeg maaskee aldrig naaer. Skal jeg da rive disse Billeder ud af mit Bryst? – nei lad dem bo dybt derinde; naar Verden gaaer mig imod, da vil jeg ty til dem, til Dig, elskelige Pige! – – Idag har |jeg| gjort det første Forsøg paa at tegne paa et Par forsølvede Plader, for at faa dem galvano grapherede. Snips og Terrys Hoveder, to smukke Hunde, jeg har tegnet hos Bauditzes. –