19. nov. 1845

Rom 19 Nov.
Palazzo Farnese.
Tilhører Kongen af Neapel. En stor Sal med Frescobilleder af Domenicino, Caraccierne, Lanfranco og Guido. Selve Hovedfremstillingerne morede mig mindre, end de prægtige, rige Omgivelser, malede som Figurer, levende og af Marmor, samt en Række af Medaillons, som Broncerelieffer, hvis Farve var hist og her ganske deilig i Modsætning til Kjød, Steen og Forgyldning. Det forekom mig som Kunstnerne havde tænkt paa Michel Angelo i Sixtinske Capel, og havde de end ikke nået ham, saa var det dog yndigt at see den velberegnede Lysvirkning nedefra, den hist og her deilige Tegning og prægtige Modellering i disse ganske bevarede Billeder; Saavel Sixtinske Capel som Raphaels Stancer have lidt saa meget, at det er med stor Møie kun, man lidt efter lidt kan nyde disse Mesterværker, men her var Alt klart og tydeligt. Hvad der slog mig var den fine Farvetone, der langt mere behagede mig end den koldere Reenhed i Guido Renis Aurora i Palazzo Rospiliosa. – En Deel Antiker, hvoriblandt kun nogle arkitektoniske Fragmenter interesserede mig. Det var igaar jeg var der, og vi gik derfra til Palazzo Spada, hvor den kunstigt beregnede Collonnade •128• der skal see ud som den var meget lang, skjøndt den i Virkeligheden kun er 11 Skridt, staaer som et underligt Snurrepiberi, hvoraf min største Nydelse var at see, hvor virkelige Mennesker ved de sidste smaae Colonner see ud som Kæmper. Her findes den Statue af Pompeius ved hvilken man med Rimelighed kan antage at Cæsar blev myrdet.

Blandt Malerierne:

• Et lille fladt hollandsk Landskab med en forsvindende Række af Møller og tilsidst en store Bye. Vogne, en Sø med Grise og i Forgrunden tilvenstre et Hesteskelet. Det har Navn af Breughel, men det kan ikke være Nogen anden, end min kjære Ven, hjemme med Steilen og de spredte Faar.
• Caravaggio. En Moder med sin Datter, Begge stygge, Begge flittige, Begge elskværdige.
• Samme. En David med Goliaths Hoved. Prægtigt malet og Skyggerne lysere og med mere Farve, end jeg er vant til at see hos denne mig saa kjære Kunstner.
• Mantegna. Cristus bærer Korset. Er dette ægte, da må det vist være et betydeligt Billed; for mine Øine er det troligt.
• Moroni. Prægtigt Portrait af en gammel Mand med stort hvidt Skjæg. •129•
• Van Dyck. Et par smukke Portraitter.
• Guerchino. Dido gjennemboret paa Baalet. Blev ved siden af Caravaggios David koldt og sygt og sentimentalt, ham holdt jeg dog meget af for hans lille hellige Familie i Corsini; det Johannesbryst glemmer jeg ikke saa let.
• Teniers. En Familie i et Vinterlandskab. Figurerne ere store og fylde paa en anden Maade, end jeg var vant til at see hos ham.
• Copi efter Titians Portr: af Pave Paul III.

Der var maaske flere men vi saae først Skulpturerne saa det blev alt mørkt.

• Statue af Aristoteles (restaur af MAngelo?)
• 6 store Relieffer, tilsvarende til Endymion i Capitol og Perseus og Andromeda.
• Flere smukke Buster.