6. jun. 1842

6 Juny
Jeg var igaar bedt ud til Grosserer Tuteins paa store Mariendal, det tolvkantede Sted paa Strandveien. Det var første Gang jeg har været samlet med dem i deres Hjem. Jeg morede mig herligt, da det er godlidende, ligefremme Folk, saa ganske ligefremme, at jeg, skjøndt fremmed slet ikke følte mig geneert. •31• Fruen er en aandrig Dame, og ihvorvel jeg kun har lidet Øre for Musik kunde jeg dog høre, at hun hendes Spil var intet sædvanligt; men yndigt var det at see, da Hr. Curländer spillede Tarantella, hvorledes Børnene med forbausende Liv gjorde Dandsetrin dertil idet de knipsede med Fingrene for at efterligne Castagnetter. Det er nogle deilige Børn, den ældste Datter er ualmindelig smuk, har et ganske italiensk Ansigt, og den yngre lille Fernanda bliver maaskee endnu kjønnere. Den ældste Søn, min Elev, Fredrik, er [overstreget: den] ikke smuk. To Drenge, Sønner af Siboni |og en lille Lier| vare der ogsaa og en lille Pige af Secretair Hartmanns. Med hele Ungdommen legede jeg nede i Haven, viste dem Billeder i min Lommebog og fortalte dem, o, hvor lykkelig bliver jeg ikke altid i en saadan Klynge af Børn, da glemmer jeg Alt, hvad der trykker og piner – hengiver mig ganske til den Lilles skyldfri Glæde og bliver selv god og Barn paany i saadanne Øieblikke. Det varer kun kort!