Menu

Johan Thomas Lundbyes dagbøger

10. jun. 1842

10 Juny
Iforgaars gik jeg om Aftenen til Jægersborg. Samme Aften havde den unge Mægler Aggersborg Bryllup, og Salen, Skovgaard decorerede blev dog færdig. Jeg kom ind igjen igaar Eftermiddags tidsnok for at hilse paa en norsk Fætter og en tydsk Cousine, nemlig Jacob Bonnevie og Augusta Lorenzen, som er forlovet med hans Broder Emanuel i Christiania.

  1. Vekselmægler H.C. Aggersborg (1812-1895) var morbror til P.C. Skovgaard og havde forud for sit bryllup bestilt en serie på tre store billeder til en stue i Holmens Kanal 4. Det ene var Lundbyes maleri af Gåsetårnet, der nu tilhører Statens Museum for Kunst (KMS6731; Karl Madsen: Johan Thomas Lundbye 1818-1848, København 1949, nr. 114). Skovgaard malede de andre to forestillende Højerup Kirke på Stevns og en udsigt fra Frederiksborg Slot, nu henh. Statens Museum for Kunst (KMS6650) og Ordrupgaard (73 WH).

  2. Jakob Kræfting Bonnevie (1814-1881), fætter til Lundbyes mor.

  3. Augusta Lorentzen (1823-1897), kusine til Lundbyes mor.

  4. Niels Emanuel Bonnevie (1816-1890), fætter til Lundbyes mor.

Fakta

PDF
10. jun. 1842
Dagbog A, side 31

Det kgl. Bibliotek NKS 4201, I, 4°

Mogens Lebech (red.): Et Aar af mit Liv, København 1967, s. 75-76; Jesper Svenningsen (red.): Seks år af et liv. Johan Thomas Lundbye – Dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed, København 2018, s. 80-81