24. jul. 1842

24 July
Jeg har senere slet Intet hørt, som kunde bekræfte Sandheden af Rygtet om Louise Neergaards Forlovelse; det er maaskee intet Andet end den sædvanlige Snak af en eller anden gammel giftesyg Jomfru – I disse Dage gaaer det bedre med mit Maleri; i lang Tid var jeg bange for at lægge Farve paa og lade Penselen løbe, ja, Barnet kommer ikke til Verden uden Fødselsveer. – Jeg sad nu i Aften og talede med Moder og Sigvard om Joachims Reise til Fredriksværk (hvor han er i disse Dage). Jeg vilde gjerne vide, hvordan han fører sig op derude, sagde Moder, om han nu vildt hengiver sig til Fornøielser alene – jeg vilde han imellem skulde være lidt alvorlig, føiede hun til, og Taarerne blinkede i hendes Øine ved Tanken om Faders Grav i Hjørnet ved Vinderød Kirke. Saaledes er hendes elskelige Sind, altid aabent for Alvor, midt i dets lykkeligste Stemning dog stille og fromt – er det noget Under, at jeg længes efter at kalde et saadant Væsen mit; men der hører et sjældent Held til at finde et saadant. Ak Moder! jeg kunde gjerne faa Lyst til at skrive hvert Ord op, Du siger, og som den lille grønlandske Pige, Anarsak, sagde, da hun saae [overstreget: disse] nogle Ord, hun som Barn havde ladet falde, opskrevne af Paul Egede: Herre Gud! er de smaae Ord fra Barnemunden endnu ikke faldne ud af hans Sjæl? – saaledes kunde du spørge, og Du skulde see min Sjæl gjemmer trolig mangt af Dine fromme Ord. Gid de aldrig falde ud af min Sjæl! engang skal de jo ikke længer tone blidt og trøstende i mit Øre, hvor er da det Bryst, hvortil jeg kan hælde mit Hoved, naar •47• jeg er bedrøvet – hvor er da den Haand, som mildt vil stryge mit Haar – hvor er da den Mund, som kjærligt vil kysse min Pande? og hvor den Sjæl, der, mægtig som Din, kan gyde Trøst og Ro og Fred i det beklemte Bryst? – –