23. jun. 1842

Sanct-Hans-Aften. 23 Juny.
Da Regnen vedvarede til Aften benyttede jeg Eftermiddagen igaar til at male et Studie af Blak, en graagulblakket Hest, som Becker, Færgemanden her eier. Skovgaard hjalp mig |ved| at holde den, give den Havre af og til, og underlig nok ved at synge for den; det var øiensynligt, at den holdt af Sang, det store kjælne Dyr, den kom med Hovedet tæt hen til ham og spidsede Øren, stod saaledes ganske ubevægelig længe og faldt tilsidst som et Barn i Søvn ved Sangen, saa den nikkede. Det er en prægtig Hest, skjøndt af Bonderace dog saa fiin, |men| stærkt bygget og af en sjælden kjøn Farve. Den lille Richard Bekker fortalte mig med megen Alvor, at dens Forfædre havde været i Krigen i den gamle, hedenske Tid, og saa naivt som det kom, havde det noget Rørende for mig at tænke paa, at Afkommet af vore Fædres stærke og trofaste Stridsheste vandt dog paa den Maade en nye poetisk Side at betragtes fra. Det er i det mindste sjældent faldet mig ind, naar jeg saae en stolt, kraftig, dansk Hest, at dens Tip-Tip-Tip o s. v Olde-Fader maaskee var den mælkehvide Ganger, som Ingemann saa smukt lader Kong Valdemar tumle paa Sandet, da Dagmar kom, eller den høie, sorte Hingst, som Stig Andersen holdt paa ved Skanderborg Slot [overstreget: om Morgen] Dagen efter han havde dræbt Kong Erik i Laden. [overstreget: Et] Fuldblodshesten kan jeg dog aldrig faae paa den Maade kjær. Jeg kunde lide om vore Bønder førte Stamtavler over deres gode Heste ligesom Araberne. – Da Klokken var ni idag kom jeg allerede træt hjem med et malet Studie og et Par Tegninger, paa den Maade bliver der Forslag i Dagen, her kan jeg staae op om Morgenen, i Byen kommer jeg aldrig til at male før Kl: 9. –