11. jul. 1845

Fredag 11 July. Marseille.
hotel du Paradis.
Jeg flyver afsted, som jeg var besat, men min Ængstelse og Uro flyver med. Alt i Eftermiddag gaaer jeg ombord for at naae Rom, hvortil jeg knytter Forhaabninger, da der er Landsmænd. – Jeg er saa træt, at jeg ikke er skikket synderlig til at skrive, men maa dog bemærke, at Veien blev henimod Marseille for mig yderst interessant; men steril, den graae Steen stak allevegne frem mellem det gule, afsvedne Græs, kun i de dybeste Partier i Dalstrøgene var lidt grønt. Og tænk: de første Cypresser, de første Oliven, og første Gang Horizonten, siden jeg forlod Hjemmet, over det deilig blaae Middelhav. Her er uhyre Liv og Røre paa Gaderne, alt paa Landeveien kom den ene Diligence efter den anden, talløse Lastvogne tit med 6-7 Trækdyr foran hinanden, een og een, Heste, Muler og smaae Æsler i Spidsen, Flokke af Gjeder og Faar, engelske Reisevogne o s v o s v. Veiene er for største Delen begrændsede af hvide Mure, Veien •69• er selv hvid af Støv, Planterne ligesaa; men fra Randen af disse Mure og i Rifter og Huller saae jeg fremmede Planter med deilige røde Blomster, nu aner man alt Syden, hvorfor skal [overstreget: jeg] denne Nydelse forbittres mig, idet jeg er tilmode som en Forbryder, frygter Sammenstød med Mennesker og savner dem dog; o, idag er det den kjære Fredag, man vil nok nævne mig i aften hos Høyens eller Bissens, men ikke vide, at jeg er i en saadan ynkelig Stemning. Jeg vil benytte Etatsraad Kochs Tilbud og bede ham om Assistance, men jeg veed ikke, om herfra eller fra Rom.

for |nok| en Redekam – – – – 1 Fr
for tre Jernkraveknapper – 6 Sous
Drikke- og Bropenge i Beaucaire – – 14 –
Tøitransport her i Marseille – – – 1 –
Dampskibsbillet til Civita Vechia 2 plads 63 – –
For Passet at visere til Kirkestaten 8 – 10 –

Nu har jeg i min Pung 4 St [marktegn] 40 Francs = omtr. 56 Rbd
endvidere 5 Franc = 1 – 4 [marktegn] 10 ß
endvidere 1 Pjaster = ? 5 Fr 10 Sous
og saa intet videre

•70•
Da jeg skulde med mit Pas til vor Consul blev jeg overrasket ved at hilses ved Navn paa Dansk, af en Herre, jeg ikke kjendte før han nævnte mig sit Navn: Frisch. Jeg har for et Par Aar siden spiist sammen med ham nogle Gange hos Frølichs. Han forestillede mig for den svenske Generalconsul, der atter forestillede mig for sin Datter, der atter fremstillede for mig nogle af sine Kunstproduktioner. Faderen forsikkrede, at hun forstod dansk, da hun havde været i Kjøbenhavn, men hun trængte rigtignok til en fransk Oversættelse af de fleste af mine Ord. Forøvrigt blev jeg næsten lige saa glad ved at høre rigtigt svensk af Faderen, og mere, end ved Hr Frisches forfranskede Dansk. Dansk taaler ikke nogen Tilsætning af Elegance, det trænger til at beholde sin jævne, simple Carakteer, for at det skal klinge i mine Øren.
– Nu tordner og lyner og regner det deiligt; det lader til at høre til Dagens Orden her sønderpaa. – Jeg har skrevet til Etatsraad Koch om Hjælp, og tillige Lidt til Carl.

5 Fr 50 Cent i Hotel Paradis
3 Fr til Leietjeneren

•71•
[tegning af en familie siddende på et skibsdæk]
Familie paa Dampskibet: Sirius Lyon-Beauchaise

•72•
ombord paa Serastris Kl 11– Aft:
Vi ere passerede Toulon troer jeg, og det er vel Tid at gaa til Ro, men hvor er det muligt i denne Hede, det er qvælende og paa Dækket er alt vaadt. Jeg har staaet vel næsten en Time og stirret ned i Vandet, og moret mig, naar en Bølge blev kastet skummende, gnistrende langt ud til Siden; i bogstavelig Forstand, thi i Skummet blinker det som tusinde Stjerner; jeg havde saa gjerne seet disse Lyspuncter paa det dunkle Vand, men jeg ventede forgjæves. Det var altid kun i det hvide Skum. Jeg stirrede indtil sære Tanker kom til mit Hoved: jeg tænkte paa den arme tydske Student paa Genfersøen ved Nattetid – det Eneste, jeg har beholdt af Coopers: Bøddelen fra Bern. –
Imorgen, naar jeg atter gaaer op paa Dækket ligger altsaa Italien for mig.