3. mar. 1845

3 Martz 45
Sildig Opvaagnen.
Det gik mig altfor snurrigt igaar til at jeg kan undlade her at mindes det med et Par Ord. Svenn Grundtvig havde bedt mig at samles hos ham med Skovgaard og Frølich. Efter Høyens Forelæsning paa Slottet spiiste jeg og gik derpaa hjem, hvor jeg tilbragte Eftermiddagstimerne med at læse og skrive, saalænge jeg kunde see. Derpaa lagde jeg mig paa Sophaen og faldt i en blid Slummer der varede – flere Klokketimer. I Bælgmørke vaagnede jeg op, forundret ved at høre munter Larm af legende Børn inde hos min Verts. Nu begyndte det at gaa om i Hovedet paa mig, at det var ikke Nat, at jeg havde lovet mig ud, forfærdet og skamfuld foer jeg op, tændte Lys, saae paa Klokken, den var 9. Det var en net Historie, jeg vilde sandsynligviis komme forsilde til Aftensbordet og hvad Undskyldning havde jeg vel at fremføre. I en Fart var jeg færdig og afsted. Man havde ventet mig og tilsidst troet, at Noget var mødt af Ubehageligt eller hvad veed jeg, de vilde været hen til mig, hvad om de havde fundet mig i dyb Søvn. Imidlertid kunde jeg ikke lyve, men berettede skamfuld det besynderlige Tilfælde, og blev da ogsaa leet ud. Datteren, som ikke havde hørt min Fortælling spurgte senere Svenn: men har han da sovet til nu? jeg maatte bekjende det anden Gang og døie et lystigt ”Godmorgen”! – Sagen var, at jeg i hele den forrige Uge ikke havde været tilsengs, hvor jeg af Erfaring vidste, ingen nok saa fast Beslutning kunde drive mig om Morgenen før 9. Det var at give alt for megen Tid bort, og jeg indrettede mig derfor saaledes, at jeg lader Pigen lægge i min Kakkelovn om Aftenen Kl: 10, naar jeg er ude, forefinder da en varm Stue ved Hjemkomsten og sidder oppe og læser saa længe Øinene kan [overstreget: læ] holde dem aabne, hvorpaa jeg i Klæderne sover oven paa Sophaen, istedetfor afklædt nede i den, kommer før paa Benene og vinder saaledes megen Tid. Men dette Væsen havde tilsidst gjort mig trængende til Søvn, da Overgangen maaskee var for pludselig, og jeg faldt saaledes i Søvn paa en Tid, da jeg ellers aldrig sover eller kan sove. Forrige Vinter levede jeg omtrent paa samme Maade, kun ikke saa mange Nætter i Træk. Foruden det, at jeg virkelig paa denne Maade faaer læst en heel Deel mere end ellers, har denne Levemaade ogsaa det Gode: det er dog noget Nyt, en Afvexling i [overstreget: det] |den| evindelige Gjentagelse af Af- og Paaklædning, Søvn uden Træthed, Vaagen uden Liv o s v, nu kan jeg dog være træt imellem, og derfor finde en Nydelse i Hvilen. Det er netop mit Ønske: at finde Nydelse af enhver Ting i det daglige Liv, her lader det sig realisere, idet der kommer Afvexling.