6. mar. 1845

6 Martz 1845 Thorsdag
Grundtvigs Bemærkninger om Myther og Oldsagn.
Pastor Grundtvig gjorde flere Indvendinger mod Frølichs store Gudebilleder, hvilke for en Deel ere tagne til Følge i de smaa Lithographier, som senere ere gjorte derefter. Iblandt andet sagde han: at Baldur burde ikke være med. Da vi sidst vare deroppe spurgte jeg ham: om Baldur dog ikke vilde savnes førend Sif eller Tyr, som [overstreget: heller] ikke vare med af Mangel paa Plads. Jo, svarede han, han seer jo rigtignok ganske uskyldig ud, men Baldur staaer mere som en Glands i Baggrunden, som Noget alle Aserne føle er forsvundet og hvoraf kun den deilige Glands er tilbage. – Ja, jeg vilde ønske jeg kunde [overstreget: er] huske hans Svar ordret, thi det var værd at mindes, men jeg har kun Indtrykket deraf tilbage som ogsaa af nogle deilige Yttringer om vore Oldtidssagn. Saaledes betragtede han Fredegod som sluttende en Periode, derfor den store Landesorg, som Sagnet saa deiligt fortælle om. Stærkodders 300 Aar lange Levetid som en anden Periode, hvor Gothefolket viiste sine Heltegjerninger, hvilke alle ere tillagte Stærkodder, ihvorvel det maaskee er mange forskjellige Heltes Bedrifter; men han pegede hen paa: at Sagnet beretter, at Braavalla Slaget var det sidste hvor han var med, og dermed slutter atter en Periode. Dersom det ikke var saa vanskeligt at huske hans Ord, hvilke herlige Minder skulde jeg da havt om de Yttringer, jeg har havt Leilighed til at høre af hans Mund.