2. mar. 1845

Søndagen 2 Martz 45.
Antikt Maleri. Pompeijisk Decoration og dens Anvendelse hos os.
Et herligt Brev jeg modtog igaar fra Moder og Theodor, og hvori ogsaa Onkel Bonnevie havde skrevet nogle Ord, lokkede Taarer i mine Øine. De gode Mennesker forstaae, at jeg ikke har det rigtig godt, men at forbedre min Stilling er ikke i deres Magt. Hvad gjemmer dette Aar i sit Skjul for mig? denne Maaned vil maaskee vise mig Begyndelsen til Meget. –
Høyen holdt igaar i Academiet et deiligt Foredrag over Polygnots Arbeider, som han har talt om i flere Timer; men igaar gjorde han Uddrag af Pausanias’s Beskrivelser, det eneste, der er levnet os af denne berømte Kunstners Arbeider, og fortolkede dem med saamegen Rimelighed, støttende sig til lignende Beskrivelser af moderne Kunstværker, at han ganske henrev mig til den Mening, han har: at nemlig det gamle Grækenland havde en udviklet Malerkunst paa samme Tid, Billedhuggerkunsten der skjød saa deilig en Blomst, som intet andet Sted senere. •13• Og en Malerkunst med lignende Begreb om Skygge og Lys, malerisk Opfatning som vi have. Derhen viser ogsaa de smukke Billeder i Pompeji fra en Tid, da Plinius beklager Malerkunstens dybe Forfald. Det glædede mig at høre Høyen med sin Kraft og Skarpsindighed at komme saa let og naturligt til dette glædelige Resultat; hvor langt anderledes end Riepenhausens Restauration. – Forøvrigt, denne Plinius’s Skildring af Malerkunstens Forfald paa hans Tid var Vand paa min Mølle. Jeg har nemlig aldrig ubetinget kunnet gaa ind paa den pompeiiske Decorationsmaade i alle Deele. Som jeg kjender til de Ting, da interesserer Hovedbillederne midt paa Væggene mig bestandig ganske overordentligt; men i Arabesker og perspectiviske Gjennembrud af Væggene finder jeg en saa uhyre Vilkaarlighed, at end ikke de yndige og tit aldeles henrivende Enkeltheder kan forsone mig med det Hele. Denne Hage, der for mig altid er ved disse Ting, vilde jeg nu gjerne søge Grunden til i den Omstændighed: at disse herlige Levninger dog kun ere Levninger fra en Tid, at Maleriet gik ned ad Bakke, hvad, om vi havde havt dem fra Toppunktet! Dog, jeg vil ingen Mening have om de Ting, før jeg har seet dem selv; men maa alligevel tilstaae: at jeg seer stedse lidt skjævt til en Anvendelse af disse Sager i Nutiden, naar den indskrænker sig til en blot Copieren. Jeg troede paa Muligheden af at kunne benytte de Gamles Lethed, Ziirlighed, Sands for Farver o s v uden at tage med, hvad jeg kun kan see som Mangler. Saaledes i Musæet, – jeg kan ikke nægte at det støder mig at see i Hilkers Værelse, ovenover de lette |gule| perspectiviske [overstreget: Gje] Opstalter, som jeg dog maa indrømme megen Finesse, ovenover dem at see det tunge, [overstreget: uhyre s] i Modsætning til de let opløbende Bygninger uhyre store, baae [dvs. blå?] Drapperi hænge meningsløst derover. Og jeg erindrer ogsaa, at jeg engang paa et beskedent Spørgsmaal i den Anledning, af Bindesbølle og Hilker, som jeg just traf der, fik kun det Svar: her gjælder det just at slaae al Fornuft ihjæl, jo galere, jo bedre. Dette Svar var maaskee rigtigt, men i hvert Tilfælde yderst uheldigt anbragt [overstreget: paa] |til| een, der spørger for at lære, naar det gives saa kort og uden al videre Forklaring. Mig støder denne Mangel af Fornuft, naar jeg seer i det andet Værelse, Hilker har malet, de Paafugle der sidde, ved deres Former stivnede •14• til et Ornament, men ved Farven naturlige Paafugle, saa temmelig. Det støder mit Øie i høi Grad, og jeg synes netop ved den Mangel paa Fornuft, som denne Anvendelse for mine Øine lider af. Thi det vilde glæde mig at see de deilige Fugle malet hen i livlige Stillinger, stedse varierede, eller ogsaa maaskee med conventionelle Farver som et blot Ornament, men denne Blanding – nei! den fordærver mig næsten Indtrykket af de deiligt sammenstemmede Farver, som dette Loft ellers har. Købke har medbragt Copier af to Paafugle, som, skjøndt med Hensyn paa Farve ere langt mere vilkaarligt [overstreget: benyttede] behandlede, dog have dette yndige Fugleliv, det er Fuglehals, Fuglefjed, Fuglefjær – og alt, dog uden at være det, thi Farverne er jo heelt forandrede; men den Slags Ting kan jeg heller aldrig see mig mæt paa i de pompejiske Sager. Det er dog kjedeligt stedse at skulle være Dreng med Hensyn paa sligt, fordi man ikke har seet nok; o maatte jeg komme bort, og maatte jeg underveis aldrig glemme: at hver Smule, jeg kan samle af Erfaringer kan jeg høilig [overstreget: Behaf] behøv[e], naar jeg atter kommer hjem, om ellers min Stemme skal nogensinde faa Vægt – om ikke Høyen, der fraraader Reisen, skal triumfere. –

senere samme Dag.
Forfængelighed.
Og om jeg nu kom bort, og aldrig vendte meer tilbage. Om en Feber bortrev mig, om jeg i Bjergene styrtede ned og blev fundet som en fremmed, Ingen kjendte. Da gjaldt det om Nogen vilde savne mig, om jeg havde gjort mig fortjent til at mindes. Mine efterladte Sager, hvem skulde eie dem? det er ikke meget, men een Ting er der dog, som jeg kunde ønske var værdig til at opbevares i en offentlig Samling, nemlig: den store Bog med mine Tegninger, samt alle de mindre Tegnebøger; dem ønskede jeg maatte blive sammen, de ville give et tro Billede af min hele Virksomhed fra mine unge Aar og gjennem de svage Perioder; phantastiske Drømmebilleder er der ogsaa iblandt, skjøndt det meste af den Slags har jeg givet Andre. Mine Venner og Slægtninge som kunde ønske Erindringen om mig skulde have Aftryk af alle de Raderinger jeg har gjort, thi Tegningerne maatte ikke skilles ad, saafremt de kunde optages i en eller anden offentlig Samling. Mine Bøger og Haandtegninger |af andre| kunde ogsaa deles, samt mine malede Studier, men dog skulde min Broder Honoratus have Broderparten. Lorenz Frølich •15• Skovgaard, Brandis, Georg Steenberg, [overstreget: og] Thorald Læssøe og Adolf Jerichau, som ere de Mennesker jeg til forskjellige Tider har staaet i inderligst Forhold til, skulde Alle have af mine Arbeider; men foruden dem er der mange som jeg holdt af, flere end at [overstreget: jeg] de hver kunde faae et Studie, de skulde have Raderinger, men min gamle Moder det Billede fra Issefjorden, som jeg havde skjænket til Thorvaldsens Musæum, men som er forblevet uden Bestemmelse, da den hele Plan strandede, Gud veed hvorpaa! Dog, det jeg har at raade over er for lidet til at det er værdt at dele, og derfor er det Eneste, som det vilde gjøre mig ondt at tænke adsplittet: mine Tegninger. Men ved disse Tanker falder det mig ind, at det var morsomt engang at forfatte en Liste over alle de Mennesker, man holdt Noget af, thi over alle mine Bekjendtere vilde være mig ligesaa kjedsommeligt som umuligt. Jeg kunde dele den efter Kjøn og Alder, og vilde da vise sig, at de fleste femenina blot kom paa Listen fordi jeg holdt af at see paa dem, mere Kjendskab vandt jeg aldrig til dette mysterieuse Slags Væsener. Det skal jeg engang gjøre, eller engang begynde paa, thi det maa gjøres lidt efter lidt, eftersom man husker paa dem, der tidligt var os kjære, men senere halvforglemte indtil vi opdage deres venlige Skikkelser i vor Hukommelses dunkle, afsides Kroge, hvor de kanskee sidde bedre og fastere end mangen Een, der kan være sporløst forsvunden, naar vi som Gamle glemme de modne Aar, men beholde Barndomsindtrykkene. Dersom jeg engang driver det til noget i Kunsten, da skal jeg ogsaa skrive mit hele Levned op, det vil dog indeholde en alvorlig Advarsel, dersom det vil blive mig muligt deri at gjengive den Tomhed som opfyldte, eller rettere, som lod flere Aar af mit Liv aldeles uopfyldte. – Men for at beskrive mit Liv ordentligt, vilde jeg dog forfatte en slig Liste først over de Mennesker, hvis Omgang har havt nogen Indflydelse paa mig. – Jeg gad vidst, om Andre ogsaa har saadanne latterligt forfængelige Griller som disse, hvortil jeg dog maa bemærke, at jeg uden Smerte skulde kunne udrive saadanne Ideer som den om Levnetsbeskrivelsen, men virkelig for Alvor mener og tit har nævnt: at mine Tegninger kunde mulig fortjent en saadan Ære, som den her antydede. Jeg har tit tænkt derpaa, men er det at vurdere mig selv for høit, saa er jeg kommen dertil ved at roses over Fortjeneste for disse Ting; med Malerierne er det noget heelt andet.